Luk

Herrera strålede for PSG i Messi-fravær

| Ligue 1 | 10 kommentarer

Infoboks

PSG - Clermont Foot 4-0
Ligue 1
20' 1-0 Ander Herrera
31' 2-0 Ander Herrera
55' 3-0 Kylian Mbappe
65' 4-0 Idrissa Gueye

Ander Herrera var lørdag i hopla for PSG, da den franske storklub slog Clermont med 4-0. Her scorede spanieren to mål i et opgør, hvor de måtte undvære Lionel Messi.

PSG har fået den bedst tænkelig start på Ligue 1-sæsonen, da de har vundet samtlige fire kampe og har en målscore på hele 12-5.

Lørdag skulle PSG derfor forsøge at hente deres femte sejr, da Clermont kom på besøg på Parc des Princes. Her slap gæsterne for at skulle holde styr på Lionel Messi, da han for få dage siden var i kamp for Argentina.

Fraværet betød dog ikke det store for hjemmeholdet, da de ved pausen allerede førte 2-0, hvor Ander Herrera stod bag begge scoringer. Her var spanieren hurtigst over en ripost i begge situationer.

PSG-dominansen fortsatte efter pausen, hvor Kylian Mbappé også ville lege med, da han ti minutter inde i anden halvleg gjorde det til 3-0.

Her blev franskmanden sendt i dybden, hvor Clermont-defensiven ikke kunne følge med, og dermed kunne Mbappé sikkert drible forbi keeperen og sende bolden ind over stregen.

Kampen endte med en PSG-sejr på 4-0, da Idrissa Gueye formåede at heade en ripost ind i netmaskerne i slutfasen.

PSG er dermed fortsat ubesejret i Ligue 1 efter fem runder, hvor de har vundet alle fem kampe. 


Af Raymund Nelausen
Torsdag 21. oktober