Luk

Hertha-boss trækker sig af personlige grunde

| Bundesliga | 0 kommentarer

Infoboks

Hertha Berlin - Bayern München
Bundesliga (23/01)
Oddset 11,50 6,30 1,23
bet365 9,50 6,50 1,22

Hertha Berlin-direktør Carsten Schmidt har valgt at opsige sin stilling efter under et år i jobbet, og det gør han på grund af alvorlig sygdom i den nærmeste familie.

For 10 måneder siden blev Carsten Schmidt ansat som direktør i Bundesliga-klubben Hertha Berlin, men nu er samarbejdet allerede slut.

Hertha meddeler tirsdag, at 58-årige Schmidt har valgt at sige op af personlige årsager - nærmere bestemt alvorlig sygdom i den nærmeste familie.

- Det er med stor ærgrelse, at vi har modtaget Mr. Schmidts opsigelse, som udelukkende skyldes private årsager. Efter fortrolige samtaler har vi accepteret hans anmodning med et tungt hjerte, siger Hertha-præsident Werner Gegenbauer.

Carsten Schmidts arbejdsopgaver bliver i første omgang overtaget af de to underdirektører Fredi Bobic og Ingo Schiller.


Af Sara Margren
Lørdag 22. januar