Luk

Luk

Hertha-fan afgået ved døden efter HSV-kamp

| Hertha Berlin | 10 kommentarer

Infoboks

En Hertha Berlin fan er afgået ved døden i forbindelse med karambolage efter klubbens første playoffkamp imod HSV.

Hertha Berlin skriver på deres hjemmeside, at en af klubbens fans desværre er afgået ved døden efter et optrin ved deres første playoffkamp imod HSV d. 19 maj.

- Det er med stor sorg, at vi må meddele, at en fan er bukket under for sine skader i forbindelse med første kamp imod HSV, skriver klubben.

Flere medier skriver, at den 55-årige fan kom op at diskutere med en anden mand, hvorefter han blev slået i jorden og slog sit hoved i asfalten.

Det er skaderne fra det optrin, der nu har resulteret i, at manden har mistet sit liv.

- Vores dybeste medfølelse går til alle familiemedlemmerne. Vi vil gøre alt, hvad der står i vores magt for at bidrage til efterforskningen af denne forfærdelige forbrydelse, lyder det fra Hertha Berlin.


Af Mathias Bybjerg Jensen

11 kommentarer

ForzaHorsens03 14:12          
Tragisk. Men desværre sådan fodboldkulturen er i Tyskland. Virkelig brutalt, overværede selv en kamp i Berlin på Olympiastadion. Hertha Mod Union, der gik det også galt i Berlin efter Union smækket Hertha 1-4.
Stealme 14:29          
Tragisk. Men desværre sådan fodboldkulturen er i Tyskland. Virkelig brutalt, overværede selv en kamp i Berlin på Olympiastadion. Hertha Mod Union, der gik det også galt i Berlin efter Union smækket Hertha 1-4.
Det er jeg så ganske uenig med dig i. Har selv været nede og se flere kampe, både i Hamborg og Berlin. Det har altid gået stille af sig.
Der var tryk på inde på stadion med sange mellem tilskuerne. Men ellers var der skam ganske roligt. Tilskuerne/fans kunne sagtens bruge de offentlige transportmidler uden at skulle slå på hinanden. Der var god lir og mopning, og det skal der sq være plads til.

Men on topic, så er det sq tragisk at folk skal miste livet ´bare pga fodbold´.
kampito 14:52          
Surt at gøre sig selv til morder, blot pga. en fodboldkamp- hvor snot dum kan man være, håber gerningsmanden ryger i brummen resten af sine dage.
R.I.P. til den stakkels forudrettede.
Alle tanker til ofrets efterladte..
El Pollo Loco 14:55          
Det der med, at folk ikke kan finde ud af at opføre sig ordentligt, virker desværre som en tendens i stigning. Vi ser flere episoder, hvor folks liv og lemmer har været i fare pga. vanvittig faretruende adfærd.
Der Däne 15:02          
I den tyske presse nævnes det at den eftersøgte formodede gerningsmand og dennes følgesvend var iklædt tøj med Hansa Rostocks logo. Episoden skete ikke, så vidt jeg forstår ved stadion. Der er intet muligt motiv fremlagt, så alt hvad der bliver sagt og skrevet er spekulationer. Mine tanker går ud til den dræbtes nære og kære.
FCNeukolln 15:59          
Er også meget uenig. Har boet flere år i Berlin og byen er kendt for at de forskellige fans følges ad i togene mod stadion. Ganske få episoder ift +70000 tilskuere i blandede afsnit. Dertil kommer også at gæstebilletter kan købes direkte på Herthas hjemmeside. Men når det er derby med HSV eller Union er der selvfølgelig stor tænding på og ét tilfælde af vold er naturligvis ét for meget og her et dybt tragisk udfald. Tror iøvrigt jeg passerede den stakkels mand da han modtog hjælp. Det var tydeligt at se at det var alvorligt. Jeg tror ganske enkelt at det er politiets taktik at lade folk "rase af" på de par km på stadionboulevarden mellem de to politiafspæringer som er til kampene, for de kan vel næppe gøre meget andet i sådan en menneskemængde.
SteffenGCFC 18:02          
Hertha Berlin skriver på deres hjemmeside, at en af klubbens fans desværre er afgået ved døden

Ej, det gør de faktisk ikke, de bruger helt andre ´bestyrtede´ ord, som det sig vel også hør og bør ved et dødsfald, et voldeligt ét ovenikøbet.
´Desværre´ hører efter min sprogfornemmelse hjemme i bagateller:
"Desværre havde der i går indsneget sig en fejl ..."
"Desværre er vi nødt til at aflyse ..."

Ikke ved dødsfald:
"NN blev slået ned og er desværre død"

Hertha skriver også om dødsfaldet med helt andre ord end ´desværre´:
´Sørger´, ´.. bestyrtelse´, ´dybeste medfølelse´, ´dybt rystet´
Mandag 27. juni
Søndag 26. juni