LeoVegas.dk ready? betfair Casino Casino24 Advertisement

Heynckes vil se Bayern-intensitet i Tyrkiet

| Champions League | 0 kommentarer
Heynckes vil se Bayern-intensitet i Tyrkiet
Foto: Getty Images
Bayern-træner Jupp Heynckes vil se høj intensitet fra sit hold i onsdagens opgør mod Besiktas på trods af den komfortable 5-0-føring fra første kamp.

Selvom der ikke bør være tvivl om, at Bayern München går videre til kvartfinalerne i Champions League, vil træner Jupp Heynckes se en seriøs og koncentreret indsats fra sine spillere.

Holdet fører også den hjemlige liga stort, men her spiller Bayern, ifølge Heynckes, stadig med stor koncentration, og den mentalitet skal tages med ind i onsdagens opgør, hvor man har en 5-0-føring fra første opgør med i bagagen. 

- Kravene er altid store i Champions League. På trods af vores komfortable situation i Bundesligaen arbejder vi med god intensitet, for vi kan stadig forbedre vores defensiv, presspil, pasningsspil og angreb, sagde Heynckes, ifølge Uefa, på dagens pressemøde.

- Vi har mange rutinerede spillere i vores trup. På trods af en 5-0-sejr i den første kamp må vi starte med intensitet, og det er mine spillere klar over.

Som en lille krølle på kampen kan Jupp Heynckes med en sejr bliver den først manager nogensinde til at vinde 11 kampe i træk i turneringen, men det lader den rutinerede træner ikke til at skænke mange tanker.

- For mig handler det mere om at spille god fodbold, se mit hold forbedre sig og levere en god præstation. Ikke om rekorder og statistikker, lyder det fra Heynckes.

Træneren fortalte i samme ombæring, at Arjen Robben spares i onsdagens opgør. 

Bayern München har kun tabt en enkelt gang i denne sæsons Champions League, og det var med Carlo Ancelotti på trænerbænken.

Se Premier League, Superliga og Europa League   Kom i gang nu på Eurosport Player 
Advertisement

Af Anton Græsdal Maajen

0 kommentarer

Der er foreløbigt ikke kommet nogle kommentarer til denne artikel.

Vær den første til at kommentere i vores forum.

Torsdag 13. december