Luk

Hidsig HSV-spiller straffes ikke for fan-overfald

| DFB Pokal | 6 kommentarer

Infoboks

Bayern München II - Dynamo Dresden
3. Liga (02/10)
YouBet 3,15 3,35 2,15
Oddset 3,05 3,45 2,15
bet365 3,20 3,50 2,15

Hamburger SV har ikke tænkt sig at straffe Toni Leistner, efter han røg i totterne på en Dynamo Dresden-fan på tribunen i mandagens kamp.

Hamburger SV-spilleren Toni Leistner kom efter mandagens 1-4-nederlag til Dynamo Dresden i fokus, da han var i infight med en fan på tribunen.

Inden et tv-interview stormede Leistner op på tribunen for at hive fat i kraven på en fan, der ifølge forsvareren havde råbt fornærmelser om hans familie.

Det får dog ikke umiddelbart nogen konsekvenser for Leistner, fortæller HSV.

- Vi har gjort det meget klart for ham, at vi ikke tolererer episoden, og vi finder en intern måde at håndtere det på. Vi har forsikret ham om, at han ikke bliver droppet eller vraget på grund af det, siger HSV-direktør Jonas Boldt til Kicker.

Både Leistner og Dresden-fanen har undskyldt til hinanden efter episoden.

- Vi har ringet sammen og fik styr på sagen. Han erkendte sin fejl ligesom mig. Jeg accepterer hans undskyldning, og nu er det ude af verden, siger Leistner til Kicker.

Dynamo Dresden vil heller ikke straffe den pågældende fan, der ifølge klubben har tilbudt at melde sig frivilligt til 20 timers samfundstjeneste i et sportsprojekt.


Af Sara Margren
Tirsdag 29. september