2021-05-02 10:00:01

HIF-profil klar til skifte: Vil smadre Superligaen

Hvidovres Sebastian Avanzini har imponeret i denne sæson, og han vil derfor gerne videre til en klub i 3F Superligaen, da han kan gøre en stor forskel.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Sebastian Avanzini har været blandt Hvidovres bedste spillere i denne sæson, hvor han har imponeret på den centrale midtbane med flere gode præstationer.

Den 26-årige dansk/italiener nyder livet i 1. divisionsklubben, men Avanzini har dog større ambitioner end Hvidovre. 

Han vil nemlig gerne op og spille i landets bedste række, hvor han føler, at han kan gøre en stor forskel på grønsværen med sine kvaliteter.

Det fortæller Avanzini til bold.dk.

- Jeg går meget op i, at jeg skal være holdets mand. Jeg er rigtig glad for, at der er andre, som bemærker det, men mine præstationer skal spejles i mit hold. Jeg er rigtig glad for, at vi nu er ved at aflevere den her klub et bedre sted, end hvor den var i sidste sæson.

- Der er ingen tvivl om, at jeg ikke gider at sætte en overligger for mig selv. Jeg har helt sikkert større ambitioner. Da jeg var ung, fik jeg lov til at spille 3F Superliga, men jeg er stadigvæk ung og har udviklet mig meget siden dengang.

- Først og fremmest har jeg udviklet mig menneskeligt, men så følger fodbolden jo oftest med i den forbindelse. Jeg er slet ikke i tvivl om, at jeg kan gøre mig i landets bedste række.

Artiklen fortsætter efter billedet

1. Division -HIF-profil klar til skifte: Vil smadre Superligaen
Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix

Kan du allerede tage skridtet op til næste sæson?

- Ja, det mener jeg helt sikkert. Jeg vil ikke tale om klubber, der kunne være det ene eller andet. Jeg har nemlig rigtig meget respekt for min nuværende arbejdsgiver, men der er intet, som er udelukket.

- Nu har jeg jo udløb til sommer, men om det bliver Hvidovre eller en anden klub i eventuelt 3F Superligaen, det ved jeg ikke, men jeg kunne godt tænke mig at spille i den bedste række.

Italiener med positiv arrogance

Avanzini har tidligere været på kontrakt hos AC Horsens, hvor han spillede i perioden fra 2018 til 2020. 

Her fik midtbanespilleren lov til at teste sig af i 3F Superligaen, da han blev noteret for 16 kampe i Horsens-trøjen, inden han fik et meget kort ophold hos KI Klaksvik på Færøerne.

I tiden i Horsens var det Bo Henriksen, der gav Avanzini debut i 3F Superligaen som 23-årig, men det var alt for tidligt for Avanzini, der slet ikke var klar til at spille i landets bedste række.

- Jeg var ung, da jeg fik chancen første gang på et Horsens-mandskab, hvor jeg ikke var færdig. Jeg lærte rigtig meget og havde en god læremester i Bo Henriksen i min tid der.

- Men jeg var ikke klar til at tage det mentale skridt og spille 3F Superliga-fodbold. Og nu vil jeg gerne bevise overfor mig selv og resten af verden, at jeg er klar til at gå ind og smadre Superligaen. 

Hvad er det, som du kan bidrage med i 3F Superligaen?

- Jeg spiller med en positiv arrogance. Yderligere mener jeg, at jeg kan bidrage med ro og mod på banen, og så er jeg også en perfektionist. 

- Jeg vil rigtig gerne sætte mit præg på en fodboldkamp rent teknisk og fysisk også, så jeg mener 100 procent, at jeg kan gøre mig i Superligaen, fortæller Sebastian Avanzini.

26-årige Sebastian Avanzini står i denne sæson noteret for 18 kampe i 1. division for Hvidovre, hvor han har sendt bolden ind i netmaskerne en enkelt gang. 

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Annonce

4 kommentarer

Se kommentarer
Annonce