Luk

HIK slog Middelfart - fire skød med løst krudt

| 2. division | 0 kommentarer

HIK kæmpede sig til en 2-1-sejr over bundproppen Middelfart, mens både Skive-FA2000 og Hillerød-Kolding endte uden scoringer.

Middelfart kæmper for livet i bunden af 2. division, og lørdag holdt fynboerne stand i første halvleg af hjemmekampen mod HIK.

Hellerup-klubben fik dog hul på bylden efter pausen, hvor først Oskar Høybye og kort efter Abdou Goddard scorede til 1-0 og 2-0.

Middelfarts Marcus de Claville reducerede syv minutter før tid, men HIK holdt hjem og rykker op på syvendepladsen i 2. division med 21 point for 17 kampe.

Det er 11 flere end Middelfart, som stadig ligger sidst i tabellen.

Længere vestpå endte det målløst mellem Skive og FA2000, hvilket også var tilfældet i det nordsjællandske en time tidligere, hvor Hillerød og Kolding spillede 0-0.


Af Martin Schmidt
Mandag 24. januar
Søndag 23. januar