Luk

Historisk: Færøerne scorede fem i storsejr

| Venskabskampe | 7 kommentarer

Færøerne smaskede Liechtenstein med 5-1 i en træningskamp og skrev historie ved at score fem mål i samme kamp for første gang nogensinde.

Færøerne bød mandag aften Liechtenstein op til testkamp i Torshavn, og hvilken aften det blev for færingerne.

Færøerne tæskede således Liechtenstein med 5-1 og skrev samtidig historie ved at score fem mål i samme kamp for første gang, siden de blev indlemmet under FIFA.

Med fra start var Vejle-backen Viljormur Davidsen, den tidligere FCK- og Randers-spiller Brandur Hendriksson og den tidligere OB'er Joan Simun Edmundsson.

Efter 20 minutter var det godt nok Liechtenstein, der bragte sig foran, da Maximilian Göppel lidt ud af ingenting sendte kuglen ind til 1-0.

Herefter tog Færøerne taktstokken og dominerede stort, hvilket efter en halv time udmundede i en udligning fra Klæmint Olsen, inden Brandur Hendriksson først headede bolden ind til 2-1 og kort efter sparkede den ind til 3-1, der var stillingen ved pausen.

I pausen kom AC Horsens-anfører Hallur Hansson ind, og efter en time blev det så også 4-1 til Færøerne, da Klæmint Olsen pandede bolden ind efter et hjørnespark.

Med ti minutter igen lukkede Vejle-spilleren Viljormur Davidsen kampen på straffespark, og således sluttede det 5-1 – et historisk resultat for Færøerne.


Af Sara Margren

7 kommentarer

runipoulsen 22:50          
kampen kunne sagtens have endt 10-1 virkelig klasseforskel....
Færøerne har godt nok forbedret sig de sidste par år, men hold da op hvor er Liechtenstein dårlige, de kunne jo ingenting..
CLkommerhjem 23:08          
Stærkt Viljormur og så lige i nummer 50 :-)
Big Ben 23:47          
Uagtet at Liechtenstein selvfølgelig ikke ligefrem tilhører eliten, så er det altså stadig en præstation, at Færøerne banker dem 5-1. De taber jo sjældent med enorme cifre; det er gerne 0-4 til Danmark, 0-5 til Italien for at tage et par eksempler. Det er ikke på niveau med f.eks. San Marino.
Forevergreen69 00:32          
@BigBen

Præcis. Det er altså et hold der i kval´en spillede uafgjort imod både Grækenland og Armenien. De er løbet ind i nogle øretæver imod hold som Spanien, Italien og Makedonien, men det er jo ikke just hold man normalt sammenligner med Færøerne. Jeg har ikke lige fulgt dem så meget, at jeg kan vurdere om de manglede nogle nøglespillere. Men på papiret et ganske imponerende resultat af Færøerne.
grumblesnake 00:37          
De spillede jo også stort set lige op med Island forleden, så de hører da helt klart til eliten når det kommer til lande i den størrelsesorden.
Lige nu rangerer de på en 113 plads, hvilket er bedre end hele Baltikum.
aloevgaard 10:49          
Jeg er mest imponeret over hvordan de overhovedet har formået at stable et landshold på benene og så oven i købet med nogenlunde kvalitet. De bor jo ikke ret mange på de øer...
Jaarne 05:15          
Hvad fabler du om?? Vi er hele godt 50.000 mennesker her oppe! Skal vi ikke klare Grækenland og Østrig osv?? Vi må da kunne spille op imod Island, Italien og Danmark og jer andre, som kan komme ret langt i EM. (Godt nok ikke Island i år)..

Jeg kan ikke lave emoji, så i kan se jeg laver sjov.. for jeg synes det er sku meget flot, at vi har vundet over flere lande, som har så mega mange flere mennesker end Færøerne! Og har klaret kun, at tape 1-2 til Italien, 0-1 til Island og 1-2 til Danmark. Kann selvfølgelig komme med flere, vi har vundet og spillet godt op imod nogle gange, men lad mig nu heller ikke prøve, at gøre os bedre end vi er.. indtil nogle få år siden spillede vi KUN Mourinho fodbold! Og havde KUN, vundet en eneste kamp. (Mod Østrig) Men nu kan vi spille mod, de meget større lande og overraske, med at vinde over dem. OG være på nogenlunde samme spille kvalitet! Det er sku det bedste af det hele! At et så lille land, som os kann spille kvalitet bold, mod lande som har op til mio af mennesker!? Det skulle jo ikke kunne ske!? I hvert fald ikke mere end, en enkelt gang eller to.. Men de her vikinger, har sku nogle hår på brystkassen!
Tirsdag 26. oktober
Mandag 25. oktober