Veikkausliga -HJK-dansker slog 12 år gammel rekord
2014-06-15 14:11:15
Foto: Jesper Poulsen / bold.dk

HJK-dansker slog 12 år gammel rekord

HJK Helsinkis danske keeper Michael Tørnes er efter lørdagens 3-0-sejr over VPS oppe på 891 minutter uden mål i mod, og det er ny finsk ligarekord.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Den tidligere Brøndby-keeper Michael Tørnes fik sammen med de forsvarende finske mestre HJK Helsinki ingen drømmestart på den finske sæson med flere skuffelser i marts og april.

Men maj og juni har til gengæld været aldeles fremragende for HJK og Tørnes. Ikke siden 26. april har danskeren således ladet sig passere, og det har kastet otte sejre og én uafgjort af sig.

Lørdag blev det 3-0 over midterholdet VPS, og efter 82 minutter passerede 28-årige Tørnes så den gamle finske rekord for flest minutter uden scoringer i mod. Det stammer tilbage fra 2002 og tilhørte den tidligere HJK-keeper Andras Vilnrotter.

Hele 891 minutter har Tørnes nu spillet i ligasammenhæng uden at lukke bolde ind bag sig, og der er mulighed for at udbygge rekorden, når HJK onsdag gæster FC Honka.

Efter 14 af 33 spillerunder har HJK opbygget et forspring til de nærmeste konkurrenter FF Jaro på hele ti point – dog har de én kamp i baghånden.

Annonce
Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce