Infoboks
Kasper Hjulmand glæder sig over at se mange unge spillere i Superligaen. Han fremhæver Esbjergs hold for ti år siden som et eksempel på, hvad det kan betyde.
I 2011 rykkede Esbjerg ud af Superligaen og havde store økonomiske problemer.
Derfor fik mange unge spillere chancen og slog igennem på vestkysten, og det eksempel hiver landstræner Kasper Hjulmand frem i dag, når snakken falder på brugen af unge spillere i Superligaen.
- Når vi kigger på et danmarkskort, hvor vores landsholdsspillere kommer fra, er der for eksempel et ret stærkt område nede omkring Esbjerg, og det er, fordi de dengang i 1. division var på spanden, ikke havde nogen penge og lige pludselig begyndte at spille med deres U19-hold.
- Så kom Braithwaite, Ankersen-brødrene, Jonas Knudsen og alle de der. De fik lov at spille og kom i Superligaen, og så tog det fart derfra. Nogle gange er det lidt af økonomiske årsager og mangel på bedre, at man får lov, siger Hjulmand.
I den nuværende landsholdstrup har Anders Dreyer, Daniel Iversen, Philip Billing og Martin Braithwaite fortid i EfB.
Med talentudviklingsbrillerne på er landstræneren glad for at se, at relativt mange unge får chancen i Superligaen i dag.
- Jeg er jo tilfreds med, at der er mange unge spillere i Superligaen nu – lidt flere af dem måtte godt være danske, men det er godt at se, at der er unge spillere, der får muligheden, siger Hjulmand.
Skal have bedre baner
Landstræneren ser gerne, at baneforholdene rundt omkring i klubberne bliver bedre.
- Jeg synes, man skal gøre endnu mere ved banerne. Det har jeg sagt i mange, mange år, og jeg synes stadig, det er et issue. Man skal give spillerne mulighed for at spille hurtig fodbold.
- Nogle er rigtig godt med, men andre halter. Når jeg er rundt omkring i landet og se træning, synes jeg, det er en af de infrastrukturer, som klubberne og os selv skal investere bedre i, siger Hjulmand.
Kasper Hjulmand udtog tirsdag 29 spillere til landsholdet, hvoraf to er fra Superligaen i form af Nicolai Boilesen og Anders Dreyer.
16 kommentarer
Fedt det nu hedder 2. division.
Fck har også lovende spillere. Ja Brøndby
Var det så ikke bedre, at gøre som i eksempelvis NL, hvor reserveholdene kan spille i divisionerne lige under topligaen ?
Så det er ikke nødvendigvis en kæmpe katastrofe, hverken som klub eller spiller, at måtte nøjes med at spille 1. division.
Jo, det er en kæmpe bet at gå fra SL til 1. division - ikke mindst økonomisk. Derfor vil klubberne være mere tilbøjelige til at satse på mere erfarne spillere - ofte på kortvarige lejekontrakter - end på spilletid til de yngre talenter. Når nu niveauet desuden er højnet så meget i 1. division, hvorfor så ikke lukke flere hold ind i Superliga-klubben?