Luk

Hjulmand efter træning: Det første lille skridt

| EM | 0 kommentarer

Infoboks

Kasper Hjulmand kunne se, at mandagens træning var det første lille skridt mod en mere normal rutine. Næste skridt er tirsdagens træning.

Landsholdet trænede for første gang mandag efter lørdagens hændelse med Christian Eriksen, og det var første skridt tilbage mod en mere normal hverdag i en landsholdslejr.

Det fortæller Kasper Hjulmand mandag aften i et interview med DR, hvor han desuden fortæller, at han er gået fra at være bekymret til nu at være mere taknemmelig og lettet over, at Christian Eriksen er her.

- Jeg kunne se, at vi fra starten af træningen til slutningen af træningen tog det første lille skridt. Det var egentlig en god dag, og så er der en god træning igen i morgen - det er næste skridt.

- Vi har sagt, at vi tager det et minut ad gangen, en time ad gangen og en dag ad gangen. Vi skal være i nuet og fornemme. Det er det, som fodbold handler om. Det er det, der skal drive os, siger Kasper Hjulmand til DR.

Danmark spiller sin anden kamp ved EM på torsdag, når Belgien gæster Parken.


Af Jonas Dalgård
Torsdag 5. august
Onsdag 4. august