Luk

Hjulmand om Kjær-skifte: Godt for landsholdet

| International | 1 kommentar

Infoboks

Landstræner Kasper Hjulmand er glad for Simon Kjærs permanente skifte til AC Milan, som, han mener, er godt for det danske landshold. 

Simon Kjær skiftede tidligere onsdag permanent fra Sevilla til AC Milan, hvor han har været udlejet til det seneste halve år. 

Det skifte vækker glæde hos landstræner Kasper Hjulmand. 

- Han spiller kontinuerligt for et stærkt hold i en af Europas stærkeste ligaer og har leveret på et højt niveau det seneste halve år. 

- Så det er super for Simon og for landsholdet, at han frem mod EM spiller et sted, hvor han allerede har vist sine kvaliteter og føler sig godt tilpas - og måske endda har mulighed for europæisk fodbold, siger Hjulmand til landsholdets Instagram. 

Simon Kjær har skrevet en aftale frem til 2022 med AC Milan, der eftersigende betaler 26 millioner kroner for danskeren. 


Af Andreas Roesen
Tirsdag 4. august