Luk

Hjulmand om Mæhle: Må hellere trække i land

| VM | 1 kommentar

Infoboks

Danmark - Østrig 1-0
VM Kvalifikation UEFA Gruppe F
53' 1-0 Joakim Mæhle

Landstræner Kasper Hjulmand udtalte, at han ikke troede, at Joakim Mæhles målsnit kunne fortsætte, men han er nu klar til at trække i land, siger han med et smil.

Joakim Mæhle fortsatte sit imponerende målsnit for landsholdet, da han tirsdag aften sparkede Danmark til VM med sit matchvinder-mål i 1-0-sejren over Østrig. 

Dermed står han noteret for syv kasser i 21 landskampe. Et målsnit, som Kasper Hjulmand tidligere såede tvivl om, hvorvidt kunne fortsatte, men tirsdag aften måtte landstræneren trække i land. 

- Det må jeg nok hellere. Det ser ud til, at han bliver ved, siger han med et grin og fortsætter:

- Så længe han hamrer igennem derovre, så ved man aldrig. Men det er ikke forventeligt, at man scorer hver anden gang, man spiller. Det gør ikke noget, hvis han fortsætter.

- Han er en farlig herre, så jeg håber, han fortsætter. Det er fantastisk at se, hvordan han kommer blæsende derovre, lyder det fra Kasper Hjulmand.

Han pegede på to ting, der særligt var afgørende for, at Mæhle har så meget succes på det danske landshold.

- For det første, fordi han er dygtig. Han tror på tingene, han er en meget offensiv spiller og tænker som en angriber eller kantspiller. Det er også, fordi han har blandt andet Thomas Delaney bag sig.

- Han har nogle spillere bag sig, så han har frit lejde til at gøre det, han ser. Han føler sig fri til at køre på. Strukturerne passer ham også rigtigt godt.

- Der er nogle til at finde ham, som Thomas spillede ham fri, og som vi har set andre gange. Strukturerne passer til ham, og så er han dygtig. Det er vel de to ting, forklarer Kasper Hjulmand. 

Siden EM-slutrundens start i sommer har Mæhle spillet 11 landskampe, hvor det er blevet til fem kasser. 


Af Andreas Roesen
Søndag 24. oktober
Lørdag 23. oktober