Luk

Hjulmand om Qatar: Små fremskridt i helvede

| VM | 13 kommentarer

Infoboks

Danmark - Færøerne
VM Kvalifikation UEFA Gruppe F (12/11)
Oddset 1,05 12,00 35,00

Landstræner Kasper Hjulmand ærgrer sig meget over, at VM skal afvikles i Qatar, hvor han dog får at vide af Amnesty, at der sker små fremskridt i helvede.

Onsdag stod landstræner Kasper Hjulmand til rådighed for pressen i kølvandet på kvalifikationen til næste års VM-slutrunde.

Den skal som bekendt spilles i Qatar, og det har allerede skabt megen debat grundet landets manglende overholdelse af menneskerettigheder.

Senest har en rapport fra Amnesty anslået, at omkring 15.000 migrantarbejdere har mistet livet i landet, siden Qatar blev tildelt værtskabet for omkring ti år siden. 

Derfor fyldte emnet også meget på onsdagens presseseance, og du kan nedenfor læse alle spørgsmål og svar fra Kasper Hjulmand vedrørende emnet. 

Er du klar til den her fase, hvor du hele tiden skal svare på spørgsmål om Qatar?

- Ja, det skal jeg være klar til. Det vil jeg gøre mig klar til. Både hvad angår min egen holdning og hvordan verden ser ud. Jeg har, fra da jeg startede og tænkte på, hvad der kunne komme til ske, gjort en masse ud af at snakke med nogen, der ved mere om det, end jeg selv gør.

- Jeg skal i hvert fald helt sikkert sætte mig ind i tingene, så jeg har en holdning til, hvad vi kan gøre. Samtidig skal jeg også vide, som jeg hele tiden har sagt, at de aktive ikke skal tages som gidsler i det her. Det mener jeg, man gør, hvis folk råber og skriger om, at de burde boykotte og tage stilling. Det er ikke deres ansvar i min verden. 

- Jeg skal nok få læst op på tingene og talt med en masse mennesker og dannet mig et overblik over tingene, så vi bedst muligt kan bruge situationen til – selvfølgelig at spille fodbold – men også som land, I som presse og alle andre kan gøre deres bidrag til, at der bliver talt om menneskerettigheder, så det er noget, man kan bruge VM til.

- Det skete i Rusland, da I tog over og beskrev forskellige ting i Rusland. Vi kan gøre det samme. Det er os alle sammen, der kan bidrage en lille smule til det. 

Ingen boykot: Skal stå på mål for vores identitet

Hvad gør du dig af tanker lige nu og her om boykot?

- Der er ingen parter, der er ingen menneskerettighedsorganisationer, der er ingen danske eller internationale fagforbund, der endnu har sagt, at det er det, de foreslår. De ved mere om det, end jeg gør. Så lige nu er jeg der, hvor vi selvfølgelig skal til VM og spille.

- Så vi skal være meget opmærksomme på, at vi sætter os godt ind i tingene, så vi som land kan tage til Qatar og vise, hvem vi er. Det gælder os alle sammen. Det gælder også pressen, vores fans, det gælder alle.

- Vi skal stå på mål for vores identitet. Der er ingen, der siger, at vi altid har ret og ved alt, men vi kan vise, hvem vi er ved at inspirere andre.

- Vi vil gøre det gennem vores fodbold og vores kommunikation. Så må vi se, om vi kan blive klogere undervejs. Jeg skal også nok forsøge at sætte mig mere ind i det og blive klogere i løbet af det næste år. Det synes jeg, jeg har en forpligtelse til, så det skal jeg også nok gøre. 

Hvor ærgerlig er du over, at der hænger den her meget voldsomme skygge over slutrunden? Og hvor meget fylder det for dig?

- Jeg synes, det er ærgerligt. Verdens største sociale arrangement… I Rusland var der tusindvis af sydamerikanere, der solgte alt, hvad de kunne, for at komme over at se deres land spille i Rusland. Hver gang der er VM, så er det den største folkefest i verden.

- Det er den største samlende event i verden. Det er det, som der er flest, der ser i fjernsyn i verden. Det er selvfølgelig ærgerligt, at der er nogle, der har besluttet at holde VM det sted og på det tidspunkt, hvor det ikke giver nogen mening. Det synes jeg er vildt ærgerligt. 

- Nu er det sådan, og så må vi prøve at få det bedste ud af det, så vi holder en folkefest og med god samvittighed kan give den gas. Måske kan vi præge verden i en lille smule bedre retning. Det er noget af det, jeg fik ud af mine samtaler med Trine fra Amnesty.

- Tænk engang, hvis man nogle steder rundt omkring i verden bliver opmærksom på menneskerettighederne, der blev underskrevet i 1948. Tænk engang, hvis det er med til, at vi får det italesat. Tænk engang, hvis det er noget, som børn kan tale om rundt omkring i verden. Så kan det være, at det kan gå hen og blive okay og være med til at flytte noget. Jeg synes, det er ærgerligt, at man har valgt det sted. 

Kan signalere at vi intet er alene

Hvordan forestiller du dig i forhold til spillet på banen, at I kan have en indflydelse?

- Jeg har altid sagt, at fodbold og VM-deltagelse er den største showcase på at vise, hvem vi er. Jeg tror, man estimerede, at 200 millioner så vores kamp på Wembley (EM-semifinalen, red.). Nu fik vi lige en kæmpe pris i går i forhold til vores ageren i kampen mod Finland. Det er et godt eksempel. Vi er kendt nu som holdet, der står sammen.

- Vi er tæt på hinanden og hjælper hinanden. Det har vi vist på banen. Jeg synes, den måde vi kommunikerer, optræder og spiller på med det sammenhold og den glød om at ville hjælpe hinanden for at vise, at det er et holdspil, viser hvordan vi opfatter verden.

- Det er sådan, jeg opfatter livet på, for vi er ikke noget alene. Vi er kun noget i forhold til hinanden. Det kan man godt signalere på banen. 

- Det kan også ses med måden, vi kommunikerer på, hvilket vi så efter kampen i går, hvor vi hørte, hvordan spillerne tænkte på hinanden og holdet. Man er selvfølgelig ærgerrig og vil opnå mest muligt selv, men det er det, vi kan gøre.

- Vi vil spille, så man kan sidde både i Qatar eller herhjemme og være stolte over ikke bare spillet, men også måden vi agerer på. Det tror jeg godt på, at vi kan vise verden.

- Det kan vi mærke nu, hvor vi får tilkendegivelser fra hele verden på, hvem vi er. Ikke kun hvordan vi scorer målene, men også hvordan vi opfører os. Så jeg synes, det er en stor showcase. 

- Så er der nogle andre dele af det her som eksempelvis pressen, der kan udtrykke nogle andre ting om, hvem vi er og hvordan det spiller ind i vores fællesskab. Vi kan gøre det gennem fodbold. 

Fik overrakt t-shirt med 'Kafala Lives Matters'

Kasper Hjulmand blev af en journalist foræret en t-shirt med teksten ’Kafala Lives Matters’ med henvisning til Kafala-systemet, der betegner forholdet mellem migrantarbejdere og landene, der benytter sig af dem. 

Vil du tage den på i Qatar?

- Det ved jeg ikke, om jeg vil. Alt, der skal ske der, det vil vi tænke over, i forhold til hvad vi skal gøre. 

Men tiden rinder ud?

- Men det er vel fair nok, at vi tænker os om.

Hvorfor har I ikke tænkt jer om før?

- Det synes jeg også, at jeg er blevet sat ind i, at vi gør. Der er også mange andre lande, hvor det er sådan. Det bliver enormt kompliceret, hvis jeg som træner, hver eneste gang vi spiller et nyt sted, skal sætte mig ind i, hvordan det står til med menneskerettigheder eller andre grundlæggende ting.

- Hvis jeg så hver eneste gang skal komme med et statement eller en ny t-shirt… Jeg vil gerne stå inde for det, jeg er. Jeg forholder mig til min fodboldverden.

- Jeg har heller ikke sagt, at jeg ikke vil gøre noget. Jeg kan bare ikke stå og love dig, at jeg tager t-shirten på. Jeg skal nok tænke mig om, i forhold til hvad jeg kan stå inde for og hvad jeg synes, vi kan gøre.

- På nuværende tidspunkt er jeg ikke kommet så langt med det. Jeg har været dybt optaget af, hvordan vi kommer dertil. Jeg er rigtigt meget optaget af, hvordan vi kan gøre vores politikere opmærksomme på, hvordan vi vælger de her værtslande.

- Nu snakker jeg fodboldpolitikere som FIFA, UEFA og dem, der bestemmer, hvor et værtskab skal være. Der er jeg meget optaget af, hvordan kan vi nå indtil de beslutninger. Hvordan kan vi udøvere nå hen til, at vi bliver hørt.

- Jeg tror faktisk, vi vil se mere og mere aktivisme, hvis vi ikke ser noget ændre sig i forhold til de beslutninger der bliver truffet.

- Det gælder ikke kun i fodbold, men også i IOC og alle mulige andre steder. Hvordan når vi derhen til, at den dagsorden, der kører i verden, også når dertil (beslutningstagerne i fodbold, red.). Hvordan kan vi aktivt være med til at præge den beslutningsgang?

Vil du spille i Afghanistan?

Hvor går din egen personlige grænse? Hvad hvis I skulle spille i Afghanistan?

- Hvis vi skulle spille i Afghanistan, så ville jeg gøre alt, hvad jeg kunne for at sætte mig ind i det. Jeg har i øvrigt en rigtigt god ven, der kommer fra Afghanistan. Jeg har støttet hende i hendes kamp for kvinders ret til at spille fodbold i Afghanistan. Hun har lykkedes med at få en del piger ud af landet.

- Jeg ville gøre, hvad jeg kan for at sætte mig ind i, hvor er min grænse. Hvad kan jeg blive brugt til? Jeg er stødt ind i en hel del ting i min tid som fodboldtræner, hvor jeg har fundet en grænse og sagt tydeligt fra.

- Jeg vil helt sikkert sætte mig ind i tingene og træffe en beslutning ud fra, hvad jeg får at vide fra folk, der ved mere end jeg. 

- Fremtiden må gøres på en anden måde

Du nævnte tidligere fodboldpolitikerne, og at der også skulle lægge et pres på dem. DBU støttede jo Platini som UEFA’s præsident, og han skaffede stemmer til at vælge Qatar frem for USA dengang, det var aktuelt. Hvad tænker du om, at DBU indirekte har støttet Qatar som værtsnation?

- Jeg tror, det er at stramme konklusionsrækkefølgen. Det, jeg vil sige, er, at jeg tror og håber på, at de beslutninger, der bliver truffet omkring værtsnationer fremadrettet; det bliver truffet med grund i at gøre verden til et bedre sted.

- Vi kan tage fat i menneskerettighederne og de 17 verdensmål, som vi alle sammen er enige om. Og som jeg gentagende gange har stået på mål for, at det ikke er politik.

- Det er nogle grundlæggende ting, som alle verdens lande har skrevet under på og skal være med til, at vi får et bedre sted og vores børn får et bedre sted at være.

- Jeg håber på, at den dagsorden kommer helt derind, hvor beslutningerne bliver truffet. Det er mit håb, og det er min tro. Det er klart, at det er noget af det, jeg tænker over, hvordan vi kommer dertil, at det kan lade sig gøre. Jeg synes, fremtiden må gøres på en anden måde, end det har været.

Overvejer du selv at tage på en slags ’studietur’ til Qatar med Amnesty, andre organisationer eller andre repræsentanter fra DBU, så I kan se forholdene an?

- Jeg må være helt ærlig og erkende, at jeg er ikke kommet dertil. Jeg har været så dybt optaget af, at vi først skulle komme dertil. Nu står jeg dagen efter, at det er sket.

- Jeg har også et behov for personligt at sætte mig ordentligt ind i tingene. Før jeg ved noget mere, før jeg har fundet ud af, hvad jeg vil gøre, så er jeg altså der, hvor jeg siger, at jeg vil gøre, hvad jeg kan, men jeg har ikke tænkt tanken endnu. 

Du har tidligere udtalt, at en kvalifikation til VM ville være en god anledning til at øge presset på Qatar. Du siger, du skal sætte dig bedre ind i det, men har du gjort nogle tanker, hvordan vi kommer til at se det pres?

- Der skal du have fat i Jacob Jensen, DBU’s direktør, der står for DBU’s holdning. Det er hverken mig som træner eller spillerne, der forsøger at lægge pres på politikerne. Det er forbundet. Tag et godt møde med Jacob og spørg ham om det samme.

Hvorfor er det ikke jer?

- Fordi det er ikke os, der taler ind i det politiske. Det er ikke os, der har kontakten med FIFA om at være arrangør. Vi er fodboldspillere og fodboldtrænere. Det er der, vi kan påvirke tingene gennem det, vi gør. Vi har ikke kontakt til fodboldpolitikere i FIFA. Det er Jacob, der er direktør for hele DBU.

Sker små fremskridt i helvede, som ikke var sket uden VM

Du nævner også, at der ikke er nogen organisationer eller fagforbund, som du har talt med, der anbefaler et boykot. Kunne man forestille sig, at der skete noget, der gjorde, at du ville tænke, at det var den bedste løsning.

- Det ved jeg ikke. Det har jeg ikke tænkt over. Af alle de samtaler, jeg har haft, så er der ingen, der har haft den konklusion. Selvom hvis vores eneste formål i livet var at gøre migrantarbejdernes forhold bedre, så sker der små fremskridt i helvede, som aldrig ville være sket, hvis der ikke var VM, ifølge Trine (fra Amnesty, red.).

- Det, der er tricket, er, hvordan man kan fastholde og eksekvere de beslutninger, der rent faktisk er blevet truffet og som er forbedringer? Bekymringen er, hvad der sker på den anden side af VM. Det er det, det må gå ud på.

- Jeg har ikke tænkt over, hvad der skal ske, før jeg får en anden overbevisning. Der er i hvert fald nogle, der ved mere om det end jeg, der skal sige, at det er en god ide. 

Er du bekymret for, at det gør folkefesten mindre, når det afholdes i november og december i et land, hvor der ikke kommer så mange europæiske tilskuere på lægterne, samtidigt med at der er hele spørgsmålet om migrantarbejderne, der kaster en skygge over det?

- Helt klart begge dele. Det er klart, at når det er i november og december, så er der ikke mange pladser i Europa, og særligt Nordeuropa, hvor vi oplever den samme sommerstemning, som når der er slutrunde i juni. Det er den ene del af det. 

- Den anden del af det, du siger, gælder selvfølgelig også. Det, man skal vide, er, at det er ganske få lande, hvor journalister spørger træneren om sådan noget, som det her.

- Der er ingen af mine kollegaer i Spanien, Frankrig, England eller Tyskland, der får de her spørgsmål. Måske lidt i Tyskland. Det er ganske få steder i verden, hvor det her er et ’issue’. Vi står meget alene med den her dagsorden.

- Det er ikke, fordi det er forkert, at vi har den dagsorden. Vi skal vide, at vi er et andet sted end langt de fleste steder i verden. Så vi kommer til at være meget alene med den. Det, vi forsøger, og som jeg også hører, at DBU forsøger, er at række ud til de andre fodboldforbund og lave noget samarbejde med Holland og Frankrig, så vi kan få lidt i gang og blive en større stemme.

- Der er godt nok ikke særligt mange, når jeg snakker med spillere og trænere rundt omkring i verden, hvor det for dem overhovedet er et ’issue’. Overhovedet. Så det er en del af historien. 

Ubehageligt for spillerne: Fantastisk af Tim Sparv

Hvad siger spillerne til dig om Qatar?

- Det er ubehageligt. Det er ubehageligt, at der er truffet en beslutning om at lægge VM sådan et sted. Jeg tror, det er meget, meget svært at forstå, hvordan man tænker som elitesportsmand. Hvor fokuseret du egentlig skal være for at kunne præstere. Det er totalt tunnelsyn, og det bliver man nødt til at have.

- Hvis du spørger atleter, lige inden de skal ind til et OL, så findes der intet andet i verden – overhovedet – end den præstation, du skal ind at levere. Selv din familie kan du nogle gange ikke fokusere på, for der er så stort et pres. Der er så mange ting, du skal håndtere.

- Men det er da ikke rart, at der er de her ’issues’ det sted, hvor vi skal ned at spille. Det er enormt svært at håndtere som spiller, for hvad skal de gøre? Hvad bliver der forventet af dem? Hvad synes du, de skal gøre?

De kunne skrive en kronik som Tim Sparv og tale om det, som der er brug for?

- Hvis ikke dem, der træffer beslutninger om klimaet i verden, gør noget, så bliver vi alle sammen nødt til at finde ud af, hvad vi hver især vil bidrage med. Hvordan kan de private gøre noget? Jeg tror også, der kommer til at ske ting, som Tim gør. Han er et fantastisk menneske, der sætter sig ind i tingene og udtrykker sig.

- Jeg gør det gennem Commongoal, hvor det ikke bare er min egen stemme, men hvor vi forsøger at samle os spillere og trænere. Hvordan kan vi få en stemme, der er større sammen, i stedet for vi gør det enkeltvis?

- Jeg gør det gennem Commongoal, hvor vi forsøger at bruge fodboldens kraft til at skabe en bedre verden gennem de 17 verdensmål. Vi må hver især forsøge at finde ud af, hvordan vi udtrykker os.

- Så må vi også have respekt for, hvis nogle ikke har det udsyn. Det er du nødt til at have respekt for. Det er ikke alle mennesker i verden – specielt ikke når du har et job, der kræver så meget af dig – så kan man ikke bare forlange, at alle har det udsyn på verden. Det synes jeg er forkert.

- Jeg synes også, der sker noget. Er det ikke også det, man kan mærke? Er der ikke også flere og flere aktive spillere og trænere, der tager del i debatten?

- Når der så er nogle, der gør det, så får de nogle gange hug, for så bliver de for politiske. Det er en enorm svær balancegang for aktører at udtrykke sig. Selv når det har noget med menneskerettigheder at gøre, så bliver det opfattet som om, at det er politisk.

- Det har intet med politik at gøre. Det er nogle grundlæggende ting, der helst skal gøre, at vi får et bedre sted for alle verdens børn. 


Af Andreas Roesen

13 kommentarer

Orlaj 20:17          
Lyder godt nok som vilde tal, hvis der er døde 15000 på 10 år.. Så snakker vi 125 personer om dagen.
This is Anfield 20:28          
Hvordan kommer du frem til det? Der er 365 dage på et år - dvs. 3.650 dage på ti år. Det er ca 4 døde om dagen… Hvilket selvfølgelig stadigvæk er 4 for mange
Jake4 20:31          
Tænker da det virkelige tal er meget højere! Vanvittig verden vi lever i. Lidt ligesom meget af vores rigdom i Europa, også er grundlagt på andre menneskers død og lidelser.
DD12 21:30          
Hvor får Amnesty de tal fra? Passer det virkelig det de fyre af ? Eller er det bare er hetz de kører mod dem? Det rigtigt at de har nogle vilde menneskerettigheder osv osv, men at der er døde 15.000 mennesker under stadionbyggeri, og at ingen store nyhedsmedier med troværdige kilder har rigtig nævnt det, får mig til at tvivle Amnesty.
Troldkarlen 21:30          
Jeg har så evig meget respekt for den mand. Selvom jeg er den argeste modstander af VM i Qatar, så synes jeg, at han som leder af det danske landshold nærmest er tvunget til at tage den position, hvor han beskytter spillerne. At han så gør det med så tydelig en udtrykt forståelse og indlevelse i de indsigelser der er imod Qatar er bare eminent. Selvfølgelig findes der argumenter imod at spillere, trænere og sågar sportsledere skal boykotte nogen som helst slutrunde. Men det at den infrastruktur, som er nødvendig for at holde VM i Qatar er skabt på en måde, som har forårsaget 15000 arbejderes død er så absurd, at jeg ikke kan forstå, at nogen kan få sig selv til at stille op og bruge de stadioner, veje, mm. til at holde en folkefest og fodboldturnering. Hjulmand har dog en god pointe, hvis det er sandt, at der ikke er én NGO som har opfordret til boykot endnu. Håber inderligt de NGOer har en stærk gameplan, og at vi ikke ender i Qatar. Ellers tror jeg måske, at jeg er nødt til at finde mig en anden sport at følge med i.
dylanmck 00:11          
Lad os sige det som det er. Tager Danmark afsted til Qatar, så skal de i fremtiden ikke længere snakke om hvad der er moralsk eller etisk.
Sounder 00:16          
Jeg elsker fodbold. Derfor hader jeg VM i Qatar.

Jeg ville have den største respekt for det danske landshold, hvis de valgte at boycotte - endnu større end den allerede er!

Små tilkendegivelser med t-shirts-aktioner kommer ingen effekt til at have. Det lever Qatar fint med. Ram dem, hvor det gør ondt: På deltagelsen og, dermed, på opmærksomheden. Arbejds hen imod at fratage dem det økonomiske udstillingsvindue, som er hele grunden til, at de ønsker at holde VM.

Det kan ikke afværge katastrofen (den er allerede sket; der skulle være gjort noget helt tilbage da Qatar blev tildelt slutrunden ved helt åbenlys korruption), men det kan afværge fremtidige katastrofer på samme skala.

Hvis ikke der bliver gjort noget som helst (hvilket ser ud til at være det mest sandsynlige), så er der intet i vejen for et ligeså korrupt og blodigt VM i 2030´erne, og 40´erne og....
Tirsdag 19. oktober
Mandag 18. oktober