Luk

Hjulmand om udvidet EM-trup: Naturligt

| EM | 0 kommentarer

Infoboks

Danmark - Finland
EM Gruppe B (12/06)
YouBet 1,59 3,95 6,80
Oddset 1,50 4,20 6,80
bet365 1,45 4,33 7,00

Det er en naturlig konsekvens af coronapandemien, at UEFA vælger at udvide EM-trupperne til 26 mand, mener landstræner Kasper Hjulmand. 

Når Kasper Hjulmand i maj skal lægge puslespillet over den danske EM-trup, har han fået tre ekstra brikker at gøre godt med. 

Tirsdag meddelte UEFA nemlig, at trupperne udvides fra 23 til 26 mand til den kommende EM-slutrunde. 

Det sker grundet frygten for smitte i trupperne, hvorfor holdene skal have ekstra spillere klar, hvis uheldet skulle være ude. 

Det tiltag byder Hjulmand også velkommen.

- Vi har arbejdet med risiko for corona-smitte i et år og UEFA’s beslutning er en naturlig konsekvens. Vi håber at undgå smitte og glæder os til at se spillerne i kamp til sommer, først i testkampe og så til EM.

- Med flere spillere i truppen, har vi flere muligheder med holdet, samtidigt med at vi skal sikre at alle bidrager bedst muligt, siger Kasper Hjulmand til DBU's Twitter.

Danmark møder Finland den 12. juni i den første EM-kamp. Inden da venter Bosnien-Hercegovina og Tyskland i to testkampe. 


Af Andreas Roesen
Søndag 16. maj