Danmark er storfavoritter, når det lørdag aften gælder udekampen mod Færøerne i VM-kvalifikationen.
Tilbage i marts skiftede Kasper Hjulmand alle ti markspillere til kampen mod Moldova, og lørdag mod Færøerne kommer der også ændringer.
Landstræneren vil dog ikke afsløre andet, end at Brentford-duoen Christian Nørgaard og Mathias Jensen, som begge deltog på fredagens pressemøde, er tiltænkt en startplads.
- Hvis alt går vel, kommer de to til at starte, men lad os nu se, om de kan ramme bolden derude, siger Kasper Hjulmand med et smil og tilføjer:
- Der kommer ændringer, men jeg kan ikke sige noget om, præcis hvor mange og sådan.
Han fortæller, at der generelt gøres mange overvejelser omkring det at skifte meget ud på holdet.
- Der er en masse tanker bag det, fordi jeg synes stadigvæk, at hvis vi kigger på det hele billede af de her spillere – hvor mange kampe eller hvor få de har spillet, inden vi går ind i de her tre kampe på seks dage.
- Vi vil gerne spille med tempo, høj intensitet og friskhed. Tempo er ekstremt vigtigt for vores spil, så vi har selvfølgelig lave en nøje analyse af, hvor spillerne er henne, og hvad vi kan præstere, samtidig med at vores taktiske ting skal hænge sammen.
- Vi skal spille som et hold, og der er hele tiden overvejelser om, hvordan vi kan ligne et fodboldhold, som kan spille sammen. Vi er blevet så positivt overrasket, hver eneste gang vi har gjort noget. Altså selv i en kamp mod Sverige på Brøndby Stadion, hvor spillerne kom kørende i bil ind til omklædningsrummet, spillede vi godt og lignede det, vi gerne vil.
- Jeg har 100 procent tiltro til alle spillerne i truppen, og jeg er sikker på, at vi kommer til at spille med højt tempo og ramme noget godt. Jeg tager det ikke for givet, for vi ved godt, hvordan den her kamp kan komme til at blive.
- Men overvejelserne er selvfølgelig mange, i forhold til hvor mange man skal skifte, og hvor meget vi skal holde spillerne friske. Jeg synes, vi har så meget kvalitet, så når jeg stiller de her to hold op, som vi kan lave, er det god kvalitet uanset hvad, siger Hjulmand.
Han oplyser desuden, at Martin Braithwaite og Kasper Dolberg ikke bliver klar mod Færøerne, men at alle de resterende spillere er klar.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere

VM
Danmark


































