Da Danmark søndag besejrede Island med 2-1, måtte en groggy Kasper Schmeichel lade sig udskifte i pausen efter et sammenstød med en islandsk angriber.
Schmeichel blev ramt i hovedregionen, men landstræner Kasper Hjulmand er forsigtig optimist med førstemålmanden.
- Så vidt jeg er orienteret, slap han nådigt. Fra pausen, hvor han var lidt groggy, og til nu er det kun gået fremad. Han har slet ikke haft noget set back i nat, siger Hjulmand i landsholdslejren mandag og fortsætter:
- Han har sovet godt og har det fint, så han er med herude på banen nu, får lidt luft og får trænet en lille smule, og så må vi se, hvordan det går i morgen, om det bliver ved med at gå fremad.
- Lige nu ser det ud til, at han er sluppet nådigt, så der er i hvert fald en chance for, at han kan spille mod Belgien, men vi er selvfølgelig meget opmærksomme. Når man snakker om hoved- og nakkeskader, skal vi selvfølgelig være 100 procent sikre på, at der ikke er noget som helst.
- Som det er nu, ser det fint ud, men den er jo ikke helt sikker, siger Kasper Hjulmand.
Danmark møder onsdag Belgien på udebane i Nations League.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere

Danmark
UEFA Nations League A


































