FC Nordsjælland blev onsdag aften sendt ud af Sydbank Pokalen, da de hjemme i Farum tabte 1-0 til Vendsyssel FF.
Cheftræner Kasper Hjulmand savnede igen offensiv kvalitet. Denne gang over for et defensivt indstillet Vendsyssel-hold. Det var som at spille mod en væg, siger han.
- Vi manglede offensiv kvalitet mod den bus, der stod dernede hele kampen. Men det er svært at give mindre væk, end vi gør. De har ikke rigtig noget, og hele anden halvleg var som at spille mod en væg, siger Hjulmand til Frederiksborg Amtsavis ifølge sn.dk.
- Vi har chancer, vi skal score på. Men det er det sværest i fodbold at nedbryde den slags forsvar, og vi får ikke taget vores genpres-situationer godt nok, hvor Vendsyssel er i ubalance. Og så mangler vi bare kvalitet.
FC Nordsjælland kan nu rette fokus mod Superligaen, hvor de i næste kamp møder AGF.
0 kommentarer
Der er foreløbigt ikke kommet nogle kommentarer til denne artikel.
Vær den første til at kommentere i vores forum.