Luk

Hjulmand: Vi har brug for en type som Sisto

| International | 22 kommentarer

Infoboks

Brøndby IF - FC Midtjylland
Superligaen Grundspil (24/10)
Bet25 2,85 3,45 2,34
Oddset 2,95 3,40 2,40
bet365 2,90 3,40 2,30

Landstræner Kasper Hjulmand erkender, at Pione Sisto ikke er på toppen endnu, men understreger, at Sisto er en type, der bliver brug for. 

Kasper Hjulmand udtog tirsdag sin anden landsholdstrup, og her var Pione Sisto en del af de 23 spillere.

Kantspilleren rykkede hjem til FC Midtjylland for nogle uger siden og har fået en række kampe for FCM, og Hjulmand ser frem til at have Sisto på holdet, men ved samtidig godt, at FCM-spilleren ikke er helt i omdrejninger endnu.

- Der er ingen tvivl om, at det er en tidlig udnævnelse, men han har vist gode tegn, siger Hjulmand. 

- Han er et fint sted, han træner fuldt med og har gode fysiske tal. Han mangler selvfølgelig flere kampminutter for at nå sit højeste niveau, men som type har vi brug for ham.

Kasper Hjulmand tror på, at Sisto i denne uge med to kampe kan rykke endnu tættere på sit topniveau før næste uges landsholdssamling.

- Jeg tror på Pione, og selvom det er tidligt, har han præsteret rigtig godt, og vi håber på, at han fyrer den af her i midtugen i Champions League. Der er to kampe, før vi mødes, og her kan han tage nye skridt. 

- Jeg har besøgt ham, talt med ham og set ham træne, mens jeg selvfølgelig også har set kampene, og der er ingen tvivl om, at det er tidligt, men det er også en type spiller, som vi kan få brug for og får brug for i fremtiden.

- Rasmus Falk og Anders Christiansen er desværre ude, og Pione passer rigtig godt ind i forhold til spillere, som kan spille i lommerne, siger Hjulmand. 

25-årige Sisto har spillet fem kampe for FCM i denne sæson og budt ind med en scoring og en assist.


Af Mikkel Nøhr

22 kommentarer

Kalezic1990 13:48          
Ser Falk som meget bedre end sisto? +!

Det så underligt, manden har intet vist
Kompis 13:52          
Jo, jo, jo da. Sisto har tidligere på landsholdet vist han kan drible. Drible, drible, drible kan han. Fem og tilbage, eller nærmere lidt frem og meget tilbage. det er præcis det vi har brug for på landsholdet. Men vær nu ikke for hård ved ham, hvis han ikke får noget ud af sine driblinger. Det tog vidst hårdt på ham sidste gang.
Jake4 13:56          
Intet vist? Sisto ser ud til at være i fin form.. Ovenii med stor spillelyst.. Når han er det, skal han selvfølgelig udtages til landsholdet. At Falk så også er en fremragende fodboldspiller er der ingen tvivl om. Nu har FCK. Jo ikke vist det mest prangende spil de sidste uger, måske en del af grunden.
Altid Ret 14:04          
Er heller ikke overbevist angående Sisto - især ikke når Hjulmand har udtalt at han primært kigger på danskere der spiller i udlandet. Så tager Sisto til Danmark, spiller to kampe, og så er han på landsholdet. Mærkværdigt - Lidt ligesom med Wind, selvom jeg tror hans udtagelse blot er et genkendene nik til hans kvaliteter og hvis han fortsætter sin udvikling så ender han på landsholdet.

Det er en anelse tidligt med Wind, og jeg tror primært det er fordi at både Dolberg og Cornelius ikke er udtaget. Han har gode vendinger med bolden, holder udemærket på den, og kan godt bruge låget. Der er plads til forbedring så måske dette skub, giver ham noget ekstra selvtillid.

Edit: de er begge udtaget - troede Dolberg havde corona og Corner var skadet da han ikke var i Parmas trup igår. Spændende om Wind får debut så.
billebums 14:07          
Det er klart Kompis, når alle hans offensive medspillere på landsholdet er saltstøtter der ikke forstår at bevæge sig uden bold. Så smider modstanderen jo bare et halvt hold på Sisto når han har bolden, fordi han ingen hjælp får, og så er der kun én ting at gøre: sparke den tilbage.
Sisto kan meget, men det er svært at gøre noget alene over for 11 modstandere. Det ville derfor være fedt hvis de andre offensive spillere på landsholdet begyndte at spille fodbold i stedet for at kigge fodbold, når de er på banen.
Socialistens 14:08          
Ser Falk som meget bedre end sisto? +!

Det så underligt, manden har intet vist
Med den udtalelse siger du at du ikke har set Sisto spille, fair nok ... men så vent dog med at udtale dig til du har :D!
Socialistens 14:09          
Jo, jo, jo da. Sisto har tidligere på landsholdet vist han kan drible. Drible, drible, drible kan han. Fem og tilbage, eller nærmere lidt frem og meget tilbage. det er præcis det vi har brug for på landsholdet. Men vær nu ikke for hård ved ham, hvis han ikke får noget ud af sine driblinger. Det tog vidst hårdt på ham sidste gang.
Hvad skal den negative tilgang til for, Sisto har vist ekstremt gode takter hos FCM og det er bestemt en spiller vi har brug for.
Lørdag 24. oktober
Fredag 23. oktober