Luk

Hjulsager nettede for tredje kamp i streg

| Jupiler Pro League | 0 kommentarer

Infoboks

Gent - Oostende 2-1
Kval. til ECL gruppe
14' 1-0 Roman Yaremchuk
59' 2-0 Bruno Godeau
62' 2-1 Andrew Hjulsager

Andrew Hjulsager var på pletten for tredje kamp i streg, da han reducerede til slutresultatet 1-2 i torsdagens Oostende-nederlag mod Gent. 

KV Oostende og Andrew Hjulsager toppede kvalifikationspuljen til Conference League, inden de torsdag gæstede Gent, der lå nummer fire og på sidstepladsen i puljen med fire point færre end topholdet. 

En sejr til Gent ville derfor gøre puljen endnu tættere, end den allerede var på forhånd. 

Gent kom fremragende fra start, da Roman Yaremchuk bragte dem foran i det 14. minut. 

Den føring blev fordoblet 14 minutter inde i anden halvleg, hvor Bruno Godeau gjorde det til 2-0. 

Tre minutter senere fik Andrew Hjulsager bragt ny spænding ind i opgøret, da han modtog en tværpasning, som han sparkede i kassen. 

Det var tredje kamp i streg, at danskeren kom på måltavlen, mens han i alt har scoret syv gange i sæsonen og leveret 12 assister i 37 kampe. 

Dagens scoring var dog ikke nok til at skaffe point, da der ikke faldt flere scoringer, hvorfor Gent vandt kampen med 2-1. 

Oostende fører stadig puljen, men de mister førstepladsen senere i dag, hvis KV Mechelen og Standard Liege ikke spiller uafgjort. 

 


Af Andreas Roesen
Søndag 20. juni