Luk

Hjulsager og co. tabte efter straffedrama

| Pokal | 0 kommentarer
Hjulsager og co. tabte efter straffedrama
Foto: Getty Images

Oostende var underdog i kampen og var tæt på at slå det belgiske storhold Club Brügge, men Brügge vandt til sidst efter straffesparkskonkurrence i 1/8-finalerne.

Oostende med Andrew Hjulsager frister en tilværelse som nummer 14 i Jupiler League, mens Club Brügge fører ligaen. I pokalturneringen kan alting dog ske, og det sås tydeligt i kampens indledning.

Allerede efter tre minutters spil stod angriber Idrissa Syllla for Oostendes føringsmål.

Oostende fortsatte deres massive overtag i første halvleg. Club Brügge blev blot noteret for et skud på mål, mens hjemmeholdet havde hele fem skud mod mål.

1-0 var stillingen også ved pausen.

I anden halvleg lignede det længe en sejr til hjemmeholdet, men efter 73 minutter dukkede Krepin Diatta op og fik sendt udligningen i kassen.

Efterfølgende blev det ikke nemmere, da Oostende-forsvareren Yaya Sane fik to gule kort og blev sendt tidligt i bad.

På trods af en mand i undertal formåede Oostende at tvinge kampen ud i forlænget spilletid. Her faldt ingen scoringerne, og derfor skulle opgøret afgøres efter straffesparkskonkurrence. 

Da det skulle afgøres, var Club Brügge dog bedst, da Oostende brændte hele to straffespark. 

Dermed er Hjulsager og Oostende færdige i pokalturneringen. 

Andrew Hjulsager er noteret for ti kampe for Oostende i denne sæson.


 


Af Anders Jensen
Onsdag 11. december