3F Superliga -Hobro-anfører: Sabbi skal give sin højre arm
2020-01-22 07:30:02
Foto: Getty Images

Hobro-anfører: Sabbi skal give sin højre arm

Emmanuel Sabbi skal præstere godt for Hobro i foråret for at spille sig tættere på holdet i OB, mener Jonas Brix-Damborg.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Tidligere i januar blev det officielt, at OB er løbet med eftertragtede Emmanuel Sabbis underskrift fra sommeren 2020, hvor amerikaneren har kontraktudløb i Hobro.

Planen er dog, at Sabbi spiller forårssæsonen i Hobro, og i det nordjyske er der store forventninger til offensivspilleren, selvom han har fået fremtiden på plads.

- Jeg er da spændt på, hvordan det kommer til at udvikle sig, men han får ikke noget ud af at spille dårligt og komme helt ud af truppen. Han skal holde sig klar og præsentere sig godt over for OB, for det vil være naivt af ham at tro, at OB ikke følger med i, hvad der sker i Hobro.

- Han skal give sin højre arm for Hobro og levere gode præstationer, der kan være med til at spille ham endnu tættere på holdet i OB, siger Hobro-anfører Jonas Brix-Damborg til bold.dk.

Svækket i januarvinduet

Hobro har i det igangværende transfervindue vinket farvel til Anel Ahmedhodzic, der er rejst hjem til Malmö FF, og Frans Putros, som er skiftet til Viborg FF.

De to afgange har svækket Hobro, mener Brix-Damborg, der dog forventer, at forsvarsduoen bliver erstattet.

- Det lå lidt i kortene, hvad der skulle ske med Sabbi, så det har der ikke været så meget snak om i truppen, men vi er blevet svækket på både antal og kvalitet, i og med at vi har mistet Anel og Frans.

- Der har været snak om, at der højst sandsynligt kommer noget ind, og det lader det også til, at der nok skal komme. Man kan i hvert fald læse, at der bliver arbejdet på noget, siger Brix-Damborg.

Hobro åbner forårssæsonen i 3F Superligaen ude mod SønderjyskE.

Annonce

2 kommentarer

Se kommentarer
Annonce