Luk

Hobro-boss: Vi får mest ud af gruppetræning

| 3F Superliga | 0 kommentarer

Hobro IK-sportschef Jens Hammer Sørensen siger til TV3 Sport, at han mener, at klubben kan træne sine spillere bedre, end de selv kan.

Hobro IK er en af de klubber, der har omfavnet Divisionsforeningens nye anbefalinger, som giver klubberne mulighed for at træne i mindre grupper med op til otte personer på banen samtidig.

Sportschef Jens Hammer Sørensen fortæller, at klubben torsdag havde indkaldt 14 spillere, som blev delt op i to, og som var igennem bip-test og forskellige fodboldøvelser.

- Det var ikke en helt almindelig fodboldtræning, men det mindede ret kraftigt om det, siger Jens Hammer Sørensen til TV3 Sport.

Andre klubber har valgt at sende spillere hjem, så de kan få økonomisk kompensation fra staten, men den galej er de ikke hoppet på i det nordjyske.

- I den sportslige sektor i Hobro synes vi, at vi får mest ud af at have spillerne til træning, og man kan faktisk lave en del træning via både skabelon-øvelser og løb.

- Jeg tror, man presser sig selv lidt mere, når man har en kammerat ved siden af, der løber lidt hurtigere. Så forsøger man lidt mere, end når man løber selv ude i skoven. Vi tror, vi kan træne vores spillere, end selv kan, siger Jens Hammer Sørensen.

Hobro er, som stillingen er nu, på tredjesidstepladsen i tabellen.

Køb billetter til Hobros kommende hjemmekampe her!


Af Nicolai Skovsgaard Tøfting
Onsdag 1. april
Tirsdag 31. marts