Luk

Hobro-chef er åben for angriber-salg

| 3F Superliga | 5 kommentarer

Infoboks

Hobro-sportschef Jens Hammer Sørensen vil gerne sælge angriber Imed Louati. Men får klubben ikke et ordentligt bud, skal han med i 1. division.

Hobro-angriberen Imed Louati fortalte efter mandagens nedrykning fra 3F Superligaen, at han ikke er sikker på, at han skal med Hobro ned i 1. division.

I Hobro er sportschef Jens Hammer Sørensen også åben for at sælge den 26-årige angriber, der har scoret seks kasser i 25 Hobro-kampe i denne sæson.

Men tilbuddet skal være godt nok, og ellers må Louati med en tur i 1. division, siger Jens Hammer til bold.dk.

- Vi vil gerne sælge ham, og han har gjort det godt, siger Hobro-chefen, der i vinter havde bejlere til Louati:

- Der var nogen, der spurgte på ham i vinter, hvor vi dog tænkte på, at vi var i gang med at se, om vi kunne redde os i Superligaen.

Louati selv fortalte mandag, at der er 'kontakt' med andre klubber, men interessen er på nuværende tidspunkt ikke overvældende, siger Jens Hammer Sørensen.

- Lige nu er transfervinduet så nyt, og turneringerne er i gang mange steder, så vi har tålmodighed på det område. Der skal nok komme gang i noget.

Godt tilbud eller 1. division

Men selv om Hobro gerne vil sælge Louati, så skal tilbuddet være godt nok, for angriberen er også en god spiller, der kan hjælpe i Hobros mission om at rykke op igen.

- Han har vist sig at være rigtig dygtig. Han har et rigtig højt niveau, går dygtigt med i spillet og er et monster på dødbolde. Så hvis der ikke kommer et bud ind på ham, som er i orden, så beholder vi ham i det sidste år af kontrakten.

- Men som alt andet, er vores spillere til salg, hvis vi får en ordentlig pris.

Hvad tænker du om, at han sagde, han ikke var sikker på at skulle med Hobro ned i 1. division?

- Som jeg hørte ham sige det, så sagde han også, at han har en kontrakt, han skal forholde sig til, og det har han ganske ret i.

Imed Louati kom til Hobro efter en periode som klubløs, da kontrakten med Vejle blev ophævet.


Af Jonas Dalgård

5 kommentarer

JytteRolf 09:05          
Se at få ham solgt ved første lejlighed. Jeg tror ikke på han vil være motiveret til at spille i 1. division.
Syv7 10:31          
VB kunne ikke sælge ham, da de rykkede ned. Så de annullerede hans kontrakt. Der er ingen der vil købe Luati. Der var ingen, der ville skrive med ham, da han var gratis sidste år, jo Hobro, og kender man lidt til Luati, så var det nok ikke lige det valg han selv havde håbet på, og VB havde bestemt ikke lyst til at annullere en kontrakt, hvis de kunne få noget for ham.Jeg tror ikke han har motivation til 1.division, og Hobro kan intet få for ham. Jeg vil dog glæde mig til, at se om han har det, når Hobro stadion fyldes med 400 tilskuerer :) god fornøjelse Hobro:)
Footboy 14:46          
Han er dygtig, men helt sin egen, og fungerer højst sansynligt ikke særligt godt når det ikke går hans vej.
Den klub som er mest rummelig og nok det bedste sted for ham, er muligvis Hobro, så ja det bliver nok ikke nemt at sælge ideen om Louati til andre klubber
CLkommerhjem 14:59          
Jeg tror spytklatten ødelagde det for ham i Danmark. Hvis ikke det var sket havde klubberne set en stærk Louati, specielt i 1 halvleg, som flere nok gerne kunne gøre brug af. Nu husker man ham for den dumme episode og hans klodsede forsøg på at forsvare og undskylde efterfølgende. Så jeg tror hans fremtid er udenfor Danmark.
Bluebold 17:08          
Det tror jeg for så vidt ikke du har helt ret i. Sådan nogle episoder bliver glemt efter han har scoret det første mål.
Uden sammenligning i øvrigt, så gik det meget godt for Suarez efter hans seneste bid episode ;-)
Onsdag 5. august
Tirsdag 4. august