LeoVegas.dk ready? betfair Casino Casino24 Advertisement

Hobro-chef: Skal ikke på spillerjagt til januar

| Superligaen | 8 kommentarer
Highlights: Store Sabbi-chancer i Hobro og Sønderjyskes remis
Highlights: Brøndby vandt sikkert over Hobro hjemme
Highlights: Marvin Egho skyder de tre point hjem til Randers efter 1-0 over Hobro
Hobro-chef: Skal ikke på spillerjagt til januar
Foto: Getty Images
Hobro skal sikre overlevelse i Superligaen med den nuværende spillertrup, fastslår klubbens sportschef.

Forventningen i Hobro IK er, at overlevelse i Superligaen skal sikres med de midler, man allerede har til rådighed.

Det fastslår sportschef Jens Hammer Sørensen, der oplyser, at Hobro kun vil bruge januars transfervindue til at hente forstærkninger, hvis nogle af de nuværende spillere bliver solgt.

- Vi vil gerne holde fast i den trup, vi har nu. Vi håber og tror på, at den trup, vi har nu, er nok til at klare en ny sæson i Superligaen. Vi har været lidt ramt af skader.

- Der kommer sandsynligvis noget interesse for nogle af spillerne, og vi skal have nogle ind, hvis vi sælger. Vi skal dog sælge for at købe, fastslår Jens Hammer Sørensen.

Tidligere på ugen berettede bold.dk, at klubben havde haft 2. divisionsangriberen Christian Nissen til prøvetræning, og at den 24-årige Aarhus Fremad-angriber havde vist sig godt frem.

Sportschefen afviser dog et klubskifte.

- Det ligger ikke i kortene, at Christian Nissen får en kontrakt, siger Jens Hammer Sørensen.

Sidste sæsons topscorer i Superligaen, Pål Alexander Kirkevold, gjorde søndag aften comeback efter en længere skadespause, da han blev skiftet ind mod Brøndby efter 66 minutters spil.

Selv om Hobro tabte kampen 0-1 på Brøndby Stadion, gjorde nordmanden et godt indtryk, da han stod for Hobros eneste farlige skud mod Brøndbys mål.

Både Jens Hammer Sørensen og træner Allan Kuhn ved, at angriberen har stor betydning for klubbens overlevelseschancer, og begge håber, at nordmanden holder sig skadefri samt spiller i klubben til foråret.

- Jeg synes, vi lignede et andet hold, da han kom på banen. Det så fint ud, og der er ikke noget konkret bud på ham lige nu, siger Jens Hammer Sørensen.

- Vores største problem er, at vi har haft for mange skader i efteråret. Når alle mand er klar, har vi en fin trup. Vi skal have Kirkevold klar, og så kommer der også nogle mål i foråret, siger Allan Kuhn.

Med nederlaget til Brøndby er Hobro placeret på sidstepladsen i Superligaen med 15 point for 18 kampe.

/Ritzau/


Se AC Horsens - FC Midtjylland  Stream live på Eurosport Player  
Advertisement

Af Jonas Dalgård

8 kommentarer

kk84 00:00          
lad os håbe de rykker ned så vi slipper for de amatøre
edouar 00:32          
kk84 du er da kanon til at stave. kan vi ikke også slippe for dig, når nu du staver på så ringe et niveau?
FredeP 00:37          
@edouar
Husk stort bogstav efter punktum...
Grævling 01:57          
Fremragende tråd!
edouar 03:33          
tror også, jeg er ved at være færdig med bold fora. magter simpelthen ikke så mange fatsvage personer.

@FredeP
læs nu lige mandens uduelige kommentar. den er så uintelligent og arrogant skrevet, at det er umuligt for mig ikke at stikke tilbage. men den røg let og elegant henover hovedet på dig. stærkt.

Skulle ikke andet end et par dage tilbage for at finde en fremragende kommentar af dig selv: "Han vil gerne tiltale Mads Valentin Pedersen..". Du oser jo af glimrende grammatiske kundskaber. endnu en skarp bold.dk-bruger. jeg må le. det er nok derfor, det med grammatikken ramte dig.
FredeP 07:35          
@edouar
Jeg begriber ikke hvorfor folk som dig har brug for at kommentere på at en anden bruger blot har glemt at sætte et r på amatører. Og begriber heller ikke folk som dig, der leder i gamle tråde for at starte en eller anden diskussion.
Hvis du synes brugerens kommentar er arrogant og uduelig, så skriv dog det til ham istedet for at kommentere på en eller anden ligegyldig stavefejl.
Men føl du dig bare hævet over andre bold.dk brugere
FredeP 07:36          
Ja, jeg glemte et s i mit tidligere indlæg, men kan ikke rette på mobilen og havde lige andet at lave end at tænde computeren blot for det
Søndag 16. december
Lørdag 15. december