Mandag gav Hobro-truppen los, da man for første gang trænede for fuld udblæsning, efter fodbolden blev sluppet fri torsdag aften.
Men det var ikke helt nyt for størstedelen af Hobro-spillerne at være på græs, for i det meste af fodboldpausen har nordjyderne holdt sig i gang i små grupper.
Kun i en kort periode på seks dage har den nedrykningstruede klub sendt sine spillere hjem uden træningskrav, og netop den tilgang, forventer sportschef Jens Hammer Sørensen, kan give en fordel, når Superligaen snart begynder igen.
Det siger han til Nordjyske.
- Der var få klubber, der trænede videre, men jeg anbefalede bestyrelsen, at vi skulle gøre det, for vi skal hele tiden jagte muligheden for at optimere, om det så bare handler om en procent, vi kan flytte.
- Det blev der heldigvis sagt god for, og jeg håber og tror, at det giver os en fordel, at vi har trænet under ordnede forhold, siger Jens Hammer Sørensen til den nordjyske avis.
Hobro mangler i Superligaens grundspil to kampe mod Randers på udebane og siden Lyngby hjemme.
Man er i øjeblikket nummer 12 med syv point op til SønderjyskE på 11.-pladsen.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere

Hobro
3F Superliga



































