Luk

Hobro-chef: Vi har det bedste hold i min tid

| 3F Superliga | 2 kommentarer

Infoboks

Brøndby IF - Hobro
Superligaen Grundspil (15/12)
bet365 1,40 4,50 7,50
NordicBet 1,48 4,45 6,95
Oddset 1,42 4,60 7,80
YouBet 1,48 4,55 7,50

Hobro har aldrig været stærkere, mener sportschef Jens Hammer Sørensen og udtrykker sig optimistisk trods otte kampe uden sejr. 

Hobro er uden sejr i sine seneste otte Superliga-kampe, der blot har kastet tre point af sig, og derfor er nordjyderne også dumpet ned som nummer 12 i tabellen. 

Senest har præstationerne mod FC Nordsjælland og FC København været opløftende, og sportschef Jens Hammer Sørensen er også stadig optimistisk anlagt. 

- Jeg hader at tale om præstationerne, for det lyder lidt hult, men hvis præstationerne ikke er der i en konkurrencedygtig liga som vores, er vi i hvert fald sikre på ikke at få point, siger Hammer Sørensen til bold.dk og tilføjer: 

- Så det vigtigste for os er, at vi leverer en ordentlig præstation, og det gjorde vi langt hen ad vejen mod FCK, og det er meget sigende, at vi havde 25 meget skuffede folk i omklædningsrummet efter en kamp i Parken.

I har 14 point efter 17 kampe, er det et retsvisende billede af truppens styrke?

- Det er svært at sige. Vi har været med i Superligaen så længe efterhånden, at vi ved, det er rigtig, rigtig svært at få point, så vi er glade for alle de point, vi kan kæmpe os til. 

- Vi har stor respekt for Superligaen. Fra min stol synes jeg godt, vi kunne have fortjent flere point, men vi har 14 point, og det vores udgangspunkt før kampen mod AaB, siger Hammer Sørensen tilføjer: 

- Vi har det bedste hold, der har været i min tid i Hobro, og jeg er fortrøstningsfuld i forhold til, at vi redder os endnu en sæson i Superligaen. 

Hobro gæster søndag AaB, som man aldrig har slået i Aalborg. To nederlag og fire uafgjorte er den foreløbige statistik i Superligaen. 

Køb billetter til Hobros kommende hjemmekampe her!


Af Mikael Blond
Fredag 13. december