Hobro spillede i dag træningskamp mod Soroksar fra Ungarn, og det sluttede 1-1 i Tyrkiet. Hobros målscorer var Jonas Damborg.
I dag skulle Hobro ud i opstartens anden træningskamp i Tyrkiet, da holdet mødte Soroksar, som til dagligt spiller i den næstbedste række i Ungarn.
Hobro lod blandt andre Mikkel Thygesen starte inde, og efter de første 45 minutter var stillingen 0-0, efter Dennis Høegh havde brændt Hobros bedste mulighed.
I pausen blev der skiftet en del ud, og blandt indskifterne var anfører Mads Justesen. Han skulle gøre sig lidt uheldigt bemærket i løbet af anden halvleg, da han begik straffespark, som Soroksar udnyttede.
Der gik dog ikke mange minutter, før Hobro havde bragt balance i regnskabet ved en noget sjælden scoring fra midtbanespilleren Jonas Damborg. 1-1 blev kampens resultat.
1 kommentar