Luk

Hobro-helt: Det mål har jeg hungret efter

| 3F Superliga | 1 kommentar

Hobro-målscorer Edgar Babayan jubler over sit første mål i sæsonen, men han har hele tiden vidst, at det nok skulle komme.

Edgar Babayan sikrede Hobro det ene point mod FC Nordsjælland, da han i overtiden omsatte et straffespark til 2-2.

Babayan scorede samtidig sit første sæsonmål, og det var en stor forløsning, siger han.

- Det var selvfølgelig en forløsning. Jeg har hungret efter det mål længe, men jeg har altid troet på det. Jeg vidste godt, jeg kunne score mål; det var bare med at arbejde videre, siger Babayan til TV3 Sport.

Babayan var ikke nervøs, da han gik til bolden, fortæller han.

- Selvtillid mangler jeg ikke, men det handler om at holde hovedet koldt, ikke tænke på noget og bare smække den ind. Det er jeg glad for, siger en glad Babayan.

Køb billetter til Hobros kommende hjemmekampe her!


Af Sara Margren
Onsdag 20. november
Tirsdag 19. november