LeoVegas.dk bold.dk Bethard Casino24

Hobro henter tidligere FCK-angriber

| International | 12 kommentarer
Hobro henter tidligere FCK-angriber
Foto: Getty Images
Hobro meddeler, at de har købt den 21-årige norske angriber Julian Kristoffersen i svenske Djurgården. Han har lavet en treårig aftale. 

Hobro får sandsynligvis svært ved at holde på topscorer Pål Kirkevold denne sommer, og i det hele taget bliver angrebet formentligt affolket en smule. 

Nu er der imidlertid kommet nyt blod ind i form af den 21-årige ex-FCK'er Julian Kristoffersen, som nordjyderne har købt i svenske Djurgården. 

- Julian er en stor og stærk angriber, der er rigtig dygtig inde i boksen. Han har et kæmpe potentiale, og det er også derfor, han har været i store klubber som FC København og Djurgården IF. I de klubber har han ikke helt indfriet sit potentiale, men det tror vi på, han kan her i Hobro IK, og derfor har vi hentet ham til klubben, siger sportschef Jens Hammer Sørensen i en pressemeddelelse. 

 - Jeg glæder mig meget til at spille i Hobro. Jeg har hørt meget positivt om klubben, og jeg fik et godt indtryk af klubben og af personerne i klubben, da jeg var på besøg. Nu ser jeg frem til at komme i gang og møde mine nye holdkammerater og trænere, supplerer Kristoffersen. 

Kristoffersen nåede to førsteholdskampe i FCK.

Se Premier League, Superliga og Europa League Kom i gang nu på Eurosport Player 
Advertisement

Af Mikael Blond

12 kommentarer

E. Jack Ulayte 11:20          
Kudos til bold.dk for valg af billede i samtlige historier om ham.

Er det egentlig ikke et lille skridt ned, eller til siden, at skifte Djurgården ud med Hobro?
mikem 11:24          
Rent klubmæssigt er det et skridt ned vil jeg mene. Men må nu også være ærlig og sige, at jeg aldrig så det store lys i Julian her. En stor gut, som egentligt ikke er synderligt god med låget, eller meget andet for den sags skyld. Men han skal da have held og lykke i Hobro.
Daemon 11:32          
Han har gjort det så ekstremt dårligt i Djurgården, at han end ikke var med på bænken, da deres tre normale angribere var ude. Han virker som en fin fyr, så jeg håber, han kan få sit gennembrud i Hobro, men jeg er lidt bange for, at det stadig er for høj en hylde... selv for en høj nordmand :-)

Han skulle hellere prøve Island eller 1. division.
Friisenfriis 11:40          
Hmm, ifølge Flashscore har han sammenlagt spillet 58 minutter, siden han d. 20.03.16 fik debut på FCK´s førstehold i en kamp mod Nordsjælland. Og her tæller både hans tid i FCK og Djurgården med. Kan det virkelig være rigtigt?

Da jeg lige hørte navnet og læste lidt om ham, tænkte jeg ellers, at det var en klasse-signing men efter at have set kommentarerne på bold og gået ham lidt efter i sømmene, kan jeg godt være lidt bekymret.
jijbcn 11:42          
Giv ham dog en chance :D
Der var vel en grund til at fik chancen til at starte med i FCK. At Djurgården vælger at signe ham, må vel også være fordi de ser noget, og måske har Allan Kuhn set noget i ham? Og ifølge transfermarkt har han 10 mål i 24 kampe. Det er da ikke helt ude i hampen, specielt ikke med overnævnte klubber i tanke
Jeg tror det er en god signing for Hobro, og han spiller sikkert i Randers næste sæson.
Pantic 11:49          
Julian var et stort talent i sin tid. Desværre var det mest pga hans størrelse at det tidligt, kunne ligne at han kunne blive noget stort. I FCK viste det sig hurtigt i "voksen" rækkerne at han aldrig ville kunne slå igennem. Han lignede det han var i nærmest alle kampe jeg har set ham i (reserveholdet), overmatchet.

Men i og med at han havde prædikatet "stort talent", så kommer der altid 3-4-5-6 chancer, omend skridtet altid bliver nedad. Hvem husker ikke Freddy Adu (ikke at sammenligne hypet), han nåede vel 15 klubber på 10 år, fordi han jo engang blev anset som et kæmpe talent.

Alt held og lykke til Julian herfra.
forza samp 11:57          
HAn scorede da altid godt med mål på reserveholdet så vidt jeg husker. Så lidt må han da kunne!
Lørdag 16. februar
Fredag 15. februar