LeoVegas.dk bold.dk Bethard Casino24

Hobro-kaptajn: Bedste løsning for alle

| Superligaen | 1 kommentar
Hobro-kaptajn: Bedste løsning for alle
Foto: Getty Images

Infoboks

Hobro - Esbjerg fB
Superligaen Grundspil (24/02)
bet365 2,90 3,25 2,40
NordicBet 3,05 3,25 2,40
Oddset 3,15 3,20 2,40

Se Premier League, Superliga og Europa League

Kom i gang nu på Eurosport Player 

Advertisement
Mads Justesen glæder sig over den løsning, som Hobro og Jonas Dal er endt med. Nu er det tid til at se fremad for Hobro, siger kaptajnen.

Det har været en hektisk dag i Hobro, hvor spillertruppen var kaldt ind på deres fridag til beskeden om, at Jonas Dal ikke længere skulle træne dem.

Den besked gav anfører Mads Justesen videre til forskellige danske medier, men sidenhen er det endt med, at Esbjerg har købt Jonas Dal fri i Hobro. Den løsning er anføreren ganske godt tilfreds med

- Det har været noget af en rutsjebanetur. Det er gået fra at være en meget trist dag til en glædelig afsked, hvor vi nu har fået sagt farvel til en dygtig træner. Det har jo været en voldsom dag for os alle, hvor der har været mange indtryk.

- Det har været meget op og ned, og man har ikke helt vidst, hvordan tingene hang sammen, men nu er der klarhed over, hvad der skal ske. Denne løsning er bedst for alle parter.  Nu kan Jonas komme hurtigt videre, og det samme kan vi også her i Hobro, siger Justesen til bold.dk.

Mads Justesen glæder sig nu til at kunne komme videre med det nye trænerteam i Hobro, som fremover skal ledes af den hidtige assistent Lars Justesen, som er anførerens storebror.

- Vi har fået et nyt trænerteam, som vi bakker hundrede procent op. Nu kan vi lægge alt det andet bag os og se fremad. Der er kun en vej for os, og det er fremad, og nu skal vi alle have fokus på alt det, som foregår inde på banen.

- Vi skal stå sammen som et hold, og vi må tage arbejdshandskerne på for at få samlet point nok sammen. Og det starter allerede fredag, hvor vi er helt klar til at møde AGF, siger Mads Justesen.

Hobro-anføreren forventer ikke, at trænerskiftet vil medføre større revolutioner i klubben.

- Lars og Jonas har arbejdet sammen længe, og jeg tror, at det bliver nogenlunde samme linje som tidligere. Jeg tvivler på, at der kommer til at ske de større ændringer og kulturchok, siger Justesen.

Første kamp for Lars Justesen bliver fredag, hvor Hobro tager imod AGF på hjemmebane.

soren@bold.dk

Se Premier League, Superliga og Europa League Kom i gang nu på Eurosport Player 
Advertisement

Af Søren Frederiksen

1 kommentar

MarkA93 19:24          
Han er sgu klasse, ham Mads.

- En dejlig udmelding fra anføreren, der virker afklaret med situationen. Det får vi også brug for, hvis vi skal have en chance på fredag.
Fredag 22. februar