Luk

Hobro-profil føler sig klar til ny udfordring

| Superligaen | 3 kommentarer
Hobro-profil føler sig klar til ny udfordring
Foto: Getty Images

Infoboks

Esbjerg fB - Hobro
Superligaen Grundspil (21/07)
bet365 1,75 3,60 4,50
NordicBet 1,89 3,55 4,30
Oddset 1,85 3,50 4,50
Stream Hobro – Randers FC på Eurosport Player
Advertisement
Advertisement

Hobros Emmanuel Sabbi håber på, at klubben er klar til at sælge ham denne sommer, da han er indstillet på at prøve noget nyt.

Emmanuel Sabbi var blandt de bedste spillere i Hobro i sidste sæson, men trods overlevelse i Superligaen regner amerikaneren ikke med at spille i klubben i næste sæson.

Der har i flere uger været meldt om interesse for Sabbi fra både danske og udenlandske klubber, og formand Lars Kühnel har udtalt til Nordjyske, at han betegner det som umuligt at holde på profilen. 

Sabbi selv håber på at finde en ny klub denne sommer.

- Mit håb er, at Hobro bliver enig med en anden klub. Tiden er helt sikkert den rette for mig til at prøve noget nyt, siger Sabbi til bold.dk.

- Jeg håber på, at Hobro får et bud, de bliver tilfredse med og lader mig skifte til en god klub, som kan lide mig som type.

21-årige Sabbi kender til interessen fra både danske og udenlandske klubber, hvor der især meldes om interesse fra portugisiske klubber.

Han udelukker ikke at blive i Danmark, hvis en stor dansk klub vil have ham.

- Lige nu håber jeg bare på at få muligheden for at spille på så et højt niveau som muligt.

- Hvis en stor dansk klub henvender sig, vil det være noget, jeg vil tænke over.

Har du hørt om interessen fra danske klubber?

- Ja, den kender jeg godt til.

- Jeg kan ikke gøre andet end at vente at se, om Hobro bliver enig med en anden klub. Vi må se, hvad der sker, siger Sabbi til bold.dk.

21-årige Sabbi kom til Hobro fra Las Palmas i sommeren 2017.

Stream Hobro – Randers FC på Eurosport Player
Advertisement Advertisement

Af Mikkel Nøhr
Lørdag 20. juli