Luk

Hobro skriver med AaB-talent

| NordicBet Liga | 1 kommentar

Infoboks

Hobro har torsdag sikret sig Oliver Overgaards underskrift, da den 19-årige midtbanespiller er kommet til fra AaB's U19-mandskab på en kontrakt for den kommende sæson.

Hobro er i gang med at hente de sidste forstærkninger, inden NordicBet Ligaen bliver sparket i gang fredag aften.

Tidligere torsdag meddelte klubben, at de havde lejet Oliver Klitten i AaB for den kommende sæson, og nu kan Hobro endnu en gang præsentere nyt blod, som er kommet til fra Aalborg.

Hobro har nemlig skrevet under på en kontrakt med 19-årige Oliver Overgaard, som er kommet til fra AaB's U19-mandskab.

- Efter at have trænet med i halvanden måneds tid er jeg glad for, at jeg nu har skrevet under på en kontrakt med Hobro IK. Jeg føler mig godt tilpas i klubben og i truppen, og jeg er sikker på, at Hobro IK er det rigtige sted for mig at fortsætte min udvikling. 

- Jeg er klar på at tage arbejdshandskerne på og yde den indsats det kræver, for at jeg kan tage næste skridt i min udvikling, udtaler Oliver Overgaard i en pressemeddelelse.

Oliver Overgaard har fået en trainee-kontrakt med Hobro, som holder ham i klubben den kommende sæson.


Af Raymund Nelausen
Søndag 25. juli