Den tidligere AC Horsens-profil Gilberto Macena træner i øjeblikket med i Hobro, hvor han forsøger at spille sig til en kontrakt. Mandag viste den 34-årige angriber så, at han stadig kan score mål, da han scorede til 2-2 i reservekampen mellem Hobro IK og Randers FC.
Alligevel er der et godt stykke vej til en kontrakt, forklarer sportschef Jens Hammer Sørensen.
- Han har fået lov til at træne med, men som udgangspunkt bliver det ikke til en kontrakt. Det kan jo altid godt være, men vi skal lige se ham an, siger han til bold.dk og tilføjer:
- Han spillede udmærket, men uden at han nødvendigvis gør den helt store forskel. Et er en reserveholdskamp, men er han i form til at gøre en forskel i Superligaen her og nu? Det er spørgsmålet.
Gilberto Macena træner som minimum med i Hobro indtil i næste uge.
Han var i Danmark fra 2006 til 2012, hvor han var en vigtig mand hos AC Horsens med 77 mål og 20 assists i 181 kampe. Han har senest spillet for thailandske Singha Chiangrai United.
10 kommentarer
Bortset fra det, så er Macena`s niveau nok noget der lige skal checkes grundigt for en eventuel ny klub. Som 34 år og med en nasty skadespause, så er han muligvis knap så fit som da han rejste ud.
Jeg var overbevist om at Horsens skrev en kort kontrakt med ham i stedet for Brock-Madsen. Men der er åbenbart sket et eller andet mellem Henriksen og Macena ...