Luk

Hodgson frygter billet-kaos for PL-klubber

| Premier League | 1 kommentar

Infoboks

Crystal Palace - West Ham
Premier League (26/01)
Oddset 3,00 3,30 2,40
bet365 3,00 3,50 2,30

Engelske klubber må fra december lukke op til 4.000 tilskuere ind på stadions, og det er positivt, mener Roy Hodgson, der dog frygter kaos omkring uddeling af billetterne.

Storbritanniens premierminister, Boris Johnson, annoncerede mandag, at fodboldklubberne fra 2. december måtte lukke op til 4.000 tilskuere ind på stadions.

Dermed er endnu et skridt mod normale tilstande til fodboldkampe en realitet, og Crystal Palace-manager Roy Hogdson er glad, selvom han også forudser et billet-kaos.

- Det er rigtig positivt. Men det bliver meget svært for klubberne at finde ud af, hvordan de fordeler billetterne. Der er ikke plads til særlig mange i starten, men der vil være massevis, som ønsker at komme tilbage på stadion, siger Hodgson ifølge Sky Sports.

- Det er stadig et rigtig positivt skridt, og jeg er meget taknemmelig for, at vi bevæger os i den rigtige retning.

- Forhåbentlig er det første skridt i at få fansene tilbage på stadion og med et antal, som normalt besøger kampene.

De nærmere bestemmelser omkring, hvor mange tilskuere de enkelte stadions må lukke ind, bliver fastlagt i løbet af ugen.


Af Sara Margren
Søndag 24. januar
Lørdag 23. januar