Crystal Palace-manager Roy Hodgson er meget tilfreds med både indsatsen i og gevinsten ved holdets besøg på Emirates, der blev en 0-0-remis med Arsenal.
Crystal Palace tog torsdag aften et point efter en 0-0-remis mod Arsenal på Emirates i London, og den kamp og det resultat var Palace-manager Roy Hodgson særdeles tilfreds med.
Han var således meget tilfreds med at holde nullet mod et hold, der kom til kampen med tre Premier League-sejre i træk.
- Jeg er mere end tilfreds. Vi arbejdede hårdt, forsvarede godt og med lidt mere kølighed kunne vi have scoret et mål. Vi mødte et hold i fremragende form, og vi kom herfra med et fortjent 0-0-resultat, siger han ifølge BBC og fortsætter:
- Kampen var fra ende til ende, og vi er glade for, at vi tog noget med fra kampen.
- Nu har vi to clean sheet i træk, og hvis man ikke forsvarer godt, så er det svært at vinde kampe.
Palace ramte overliggeren i første halvleg, ligesom Arsenal-målmand flot holdt et godt Christian Benteke-hovedstød ude.
Palace befinder sig nu på 13.-pladsen i Premier League. Næste opgave er mod Manchester City på Etihad på søndag.
0 kommentarer
Der er foreløbigt ikke kommet nogle kommentarer til denne artikel.
Vær den første til at kommentere i vores forum.