Luk

Højbjerg åbner op: Kæmpede for min far

| International | 11 kommentarer

Infoboks

Southampton - Leicester
Premier League (25/10)
bet365 3,10 3,40 2,25
NordicBet 3,05 3,65 2,38
Oddset 3,05 3,40 2,35

Pierre-Emile Højbjerg fortæller, at han kæmpede ekstra hårdt for at få førsteholdsdebut i Bayern München for at kunne betale for sin fars kræftbehandling.

Pierre-Emile Højbjerg åbner i et interview med tv-programmet Sat Af op for sin svære tid i Bayern München, hvor han tilbage i 2013 mistede sin far som 18-årig.

Højbjerg fortæller blandt andet, hvordan Bayern betalte en del af farens kræftbehandling, men ikke den hele - og derfor jagtede Højbjerg i endnu højere grad debut på førsteholdet.

Midtbanespilleren ville nemlig få en bonus for at spille på førsteholdet, og så kunne han betale for resten af farens kræftbehandling.

- Det, der kunne redde mig, var, hvis jeg fik optrædener for førsteholdet. Så jeg kæmpede en utrolig kamp for at komme tilbage fra skade for at få de bonusser, siger Højbjerg til Sat Af.

- Jeg ville få en ret stor bonus for bare én optræden. Så jeg kæmpede som en fuldstændig vanvittig, og min far kæmpede også som en fuldstændig vanvittig.

- Jeg fik fire kampe, og tre af dem gjorde, at jeg kunne betale de sidste af regningerne. Så jeg opnåede ikke kun at spille, men også noget endnu større, siger Højbjerg.

Højbjerg fortæller videre, at han så ofte bliver rørt, når han spiller for Danmark, fordi faren ønskede, at sønnen skulle få landsholdsdebut.

- Sidste gang, jeg ser ham på Rigshospitalet, kigger vi ud, og Parken lyser op. Så siger han 'Nu skal du også lige spille for landsholdet, så har du vist gjort det meget godt', fortæller Højbjerg om sine følelsesladede øjeblikke med landsholdet.

Se hele det rørende interview med Højbjerg herunder.

Se Højbjergs emotionelle reaktion efter Danmarks 2-0-sejr over Serbien i 2015 her.


Af Sara Margren
Onsdag 23. oktober
Tirsdag 22. oktober