Pierre-Emile Højbjerg og Tottenham skulle lørdag spille sig tættere på kampformen forud for den nye sæson mod Ipswich.
På midtbanen fik Pierre-Emile Højbjerg sine første minutter på sin nye hjemmebane, og det skulle blive en god oplevelse.
Der skulle blot gå seks minutter, før Ryan Sessegnon fik sendt hjemmeholdet i front, da han på afleveringen fra Dele Alli sparkede bolden i netmaskerne i det fjerneste hjørne.
Fem minutter senere kom Pierre-Emile Højbjerg i fokus. Han vandt bolden phøjt oppe i banen, hvorfra han fandt Dele Allie, som lagde op til Heung-min Son, der gjorde det til 2-0.
Efter 29 minutter var hjemmeholdets sydkoreaner igen på pletten, da han køligt chippede målmanden og scorede til halvlegens slutresultat på 3-0.
I anden halvleg foretog José Mourinho flere udskiftninger. Joe Hart fik således også sine første minutter som Tottenham-spiller fra anden halvlegs start.
Pierre-Emilie Højbjerg fik i alt 64 minutter, før han måtte forlade banen til fordel for den unge Harvey White.
Tottenham spillede sig ikke til flere mål, og med et solidt forsvarsspil lukkede de kampen og vandt sikkert 3-0.


Tottenham































