Pierre-Emile Højbjerg var lørdag aften på vej hjem fra Tottenham Hotspur Stadium efter 0-3-lussingen mod Manchester United, men det blev tilsyneladende ikke nogen normal tur hjem for danskeren.
Daily Mail skriver, at en fan var kollapset uden for stadion, og at Højbjerg skyndte sig ud af sin bil for at tilbyde sin hjælp.
Midtbanespilleren blev ifølge avisen hyldet af de andre personer, der var i nærheden af episoden, fordi danskeren forblev på stedet, indtil der kom lægehjælp til manden, der blev kørt til North Middlesex Hospital.
Højbjerg nedtonede ifølge Daily Mail selv sin rolle i situationen, fordi 'han blot gjorde det, alle ville gøre', lyder det.
Den danske landsholdsspiller hyldes også som en helt af fans på sociale medier i kølvandet på episoden, som Tottenham ikke officielt har omtalt.
Artiklen fortsætter efter billedet

Avisen har ikke måttet få en status på den kollapsede mand af hospitalet, da det er fortrolige oplysninger.
Episoden kommer to uger efter, at en tilskuer faldt om på St. James Park under Tottenhams kamp mod Newcastle, hvor Eric Dier og Sergio Reguilons hurtige ageren var med til at redde mandens liv.
Derudover var Højbjerg jo som bekendt også førstehåndsvidne til Christian Eriksens kollaps under EM i sommer.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
Tottenham
Premier League


































