Luk

Højbjerg vil videre efter 13 år i Esbjerg

| NordicBet Liga | 15 kommentarer

Infoboks

Fremad Amager - Esbjerg fB
NordicBet Liga (25/02)
Oddset 3,05 3,35 2,20

Jeppe Højbjerg har kontraktudløb i Esbjerg til sommer, og målmanden regner med at forlade sin barndomsklub, fordi han gerne vil prøve noget andet.

26-årige Jeppe Højbjerg har været i Esbjerg fB i halvdelen af sit liv, men inden længe kan det meget vel være et overstået kapitel.

Til sommer udløber Højbjergs kontrakt i det vestjyske, og keeperen forventer at søge nye græsgange.

- Jeg har tænkt, at jeg gerne vil prøve noget andet. Jeg har været i Esbjerg, siden jeg var 13. Det er halvdelen af mit liv. Jeg har spillet rigtig mange kampe og har haft gode tider. 

- Jeg har haft mange ups and downs, især de seneste to år hvor det har været nogle blandede bolsjer for mig personligt og for klubben, siger Jeppe Højbjerg til Tipsbladet.

Højbjerg skrev sin nuværende kontrakt i 2018 og fortæller, at han kunne have valgt en højere hylde, men at Esbjerg tilbød en god pakke. Målmanden siger, at han har prøvet at tjene mange penge de sidste tre år, men at det ikke er det, der gør én lykkelig. Nu handler det om karrieren og oplevelser.

I efterårssæsonen var det lidt op og ned for Jeppe Højbjerg, der fik en god stribe kampe i træk, men røg ud i kulden i de seneste seks opgør i 1. division.


Af Martin Schmidt
Fredag 28. januar