Luk

Højholt: Tilstedeværelse er altafgørende

| 3F Superliga | 4 kommentarer

Infoboks

AaB - Viborg FF
Superligaen Grundspil (25/10)
Bet25 1,81 3,85 4,20
Oddset 1,75 3,85 4,70
bet365 1,72 3,75 4,75

Malthe Højholt var klar over han spillede en god kamp i AaB's imponerende 4-0 sejr over SønderjyskE, selvom han underspillede sin egen præstation efter kampen.

AaB's Malthe Højholt spillede en god kamp på den centrale midtbane, da nordjyderne søndag sendte SønderjyskE tilbage sydpå med en snitter på 4-0.

Det var særligt den 20-åriges tilstedeværelse og lederevner, der blev fremhævet efter kampen, og den unge nordjyde følte da også, at der var noget om snakken.

- Jeg ved jo først og fremmest, at det er en enormt vigtig og krævende plads. Det kræver, at man ikke ligger og gemmer sig, hvis man vil spille på den måde, som vi også gerne vil spille i AaB, sagde Højholt efter kampen, og fortsatte.

- Det er altafgørende, at jeg er til stede, og jeg kan spilles og sætte spillet i gang i hver eneste situation.

- Jeg ved ikke, om jeg følte jeg ejede midtbanen, men jeg følte, det var en god kamp i dag. Det er den nordjyske måde at sige det på, afsluttede det unge talent med et grin.

Malthe Højholt har spillet alle 11 Superliga-kampe for Marti Cifuentes tropper i denne sæson.


Af Cillian Murphy

4 kommentarer

DaveEricGrohl 22:29          
Malthe har grebet chancen og passer godt til den rolle, bliver spændende at følge udviklingen herfra. Det er altid svært at sige hvor langt man kan nå, når man lige er ved at bryde igennem. Ros til AaBs trænerteam for lige så stille at føre ham frem, indtil han var klar og har vundet pladsen med gode præstationer.

Inge kan i øvrigt godt lige sende en kontraktforlængelse afsted, med en lønforhøjelse, mod at vi sikrer at vi har ham et par år ekstra, så vi står bedre hvis han eksploderer i sin udvikling i løbet af sæsonen.

Vores u-21 træner bør i øvrigt tage et ekstra kig på det Højholt render og laver pt.
Augenthaler taler for sig selv 23:03          
Højholt er inde i en spændende udvikling, og er vel som sådan lidt en overraskelse. De fleste havde nok spået, at Ross ville cementere sin position, som mest lovende spiller af egen avl; men hvor Ross´ mangler er blevet udstillet og han ikke længere kan vide sig sikker på en plads i startopstillingen, er Højholt vokset med opgaven og virker mere og mere som et naturligt omdrejningspunkt på midtbanen.
AaBager 07:19          
Flere har travlt med at tale Ross´ præstationer ned. Ser folk ikke kampene? Han bliver bedre og bedre for hver kamp, laver en fejl en gang imellem, men det gør ALLE CBs, selv Thelander, og især hvis man er ung. Den eneste måde han kan få forbedret sine mangler, er ved at spille og med det niveau han viser, burde der være plads. Konkurrence burde dog også skærpe ham og han har før vist han kan kommet stærkere tilbage, efter han er blevet sat af, så det gør han nok igen.
DaveEricGrohl 15:51          
Jeg forstår heller ikke de enkelte indlæg, der har travlt med at tale Ross ned. Jeg har også lagt mærke til den udvikling han har været inde i, tilgengæld passer Hagelskjær ind i systemet som fod i hose, og er i øvrigt inde i en god formperiode. Ross passer muligvis bedre ind i rollen som Thelander spiller, men der er ingen der kommer i nærheden af Thelanders præstationer her i efteråret. Han må klø på og gribe chancen igen når den kommer
Søndag 24. oktober
Lørdag 23. oktober