LeoVegas.dk ready? betfair Casino Casino24 Advertisement

Hoffenheim-keeper: Vi var bedre med ti mand

| Champions League | 0 kommentarer
Hoffenheim-keeper: Vi var bedre med ti mand
Foto: Getty Images
Hoffenheims målmand Oliver Baumann føler, at holdet var skidt kørende i 2-2-kampen mod Lyon, men hævede niveauet, da det kom i undertal.

Hoffenheim sikrede sig onsdag et enkelt point i Champions League, da holdet spillede 2-2 ude mod Lyon.

Tyskerne hentede det ene point på trods af, at holdet både var kommet bagud 2-0 og fået Kasim Nuhu smidt ud og dermed var en mand i undertal.

Målmand Oliver Baumann føler, at Hoffenheim hævede niveauet, efter holdet var kommet i undertal.

- Endnu en gang forærede vi to mål væk for nemt. Vi havde intet at tabe efter det røde kort og gav alt med 10 mand. Vi viste mere karakter og sult. Det siger dog sig selv, at vi er skuffede over ikke at vinde, siger Baumann ifølge klubbens hjemmeside.

Cheftræner Julian Nagelsmann var ikke helt tilfreds med sit hold trods det flotte comeback.

- Modstanderen skabte chancer for nemt. Det er vigtigt at presse, når man taber bolden, og Lyon-spillerne havde for ofte for meget tid, og det er åbenlyst, at vi var heldige med det ene point.

- At vi var i stand til at komme tilbage i kampen, var på grund af vores modstander, for de udnyttede ikke deres chancer. Vi skal nok bruge to sejre for at gå videre, og det kræver også to sejre at sikre målsætningen om at blive nummer tre, siger Nagelsmann til klubbens hjemmeside.

Hoffenheim ligger nummer tre i gruppe F med tre point - Lyon har seks og Manchester City ni.



Se alle kampe fra Nations League Kom i gang nu på Eurosport Player 
Advertisement

Af Mikkel Nhr

0 kommentarer

Der er forelbigt ikke kommet nogle kommentarer til denne artikel.

Vr den frste til at kommentere i vores forum.

Onsdag 14. november