Luk

Hoffenheim-spids raser: Jeg havde også buhet

| Bundesliga | 0 kommentarer

Infoboks

Hoffenheim - Augsburg
Bundesliga (13/12)
bet365 1,85 3,80 3,80
NordicBet 1,90 3,75 4,00
Oddset 1,85 3,70 4,00
YouBet 1,91 3,65 4,05

Andrej Kramaric var rasende over Hoffenheims indsats i weekendens opgør mod Fortuna Düsseldorf, hvor klubben måtte nøjes med 1-1.

Hoffenheim måtte nøjes med 1-1, da klubben i weekenden mødte Fortuna Düsseldorf i Bundesligaen, og det var angriber Andrej Kramaric ikke imponeret over.

Han scorede selv Hoffenheims mål i opgøret, men det var så også det eneste gode ved holdets præstation, hvis man skal tro den iltre kroat.

- Jeg er selvfølgelig ikke tilfreds med kampen. Vi spillede ikke godt, og det her er ikke det Hoffenheim-hold, vi vil se. Vi kan spille meget, meget bedre.

- Jeg er ikke træner, men vi har åbenlyst brug for mere taktisk forberedelse – også rent mentalt på banen, siger Kramaric til Kicker.

Hoffenheim blev buhet af banen efter opgøret på hjemmebane – og det kunne Kramaric ikke indvende meget imod.

- Hvis jeg var fan, havde jeg også buhet. Det er ligegyldigt, at vi har 21 point, når vi spiller sådan her. Vi viste intet. Fodbold er et spil, der skal bringe glæde og underholding. Alle kan have en dårlig dag, men vi må i det mindste prøve, siger Kramaric.

Andrej Kramaric har scoret i alle sine fire optrædener for Hoffenheim i denne sæson.


Af Nicolai Skovsgaard Tøfting
Tirsdag 10. december
Mandag 9. december