Luk

Holdkammerater i håndgemæng i PL-nullert

| Premier League | 11 kommentarer

Anwar El Ghazi og Tyrone Mings stjal spotlightet, da de kom i håndgemæng, da Aston Villa og West Ham mandag aften spillede 0-0 i Premier League.

Aston Villa havde et nederlag til Crystal Palace at revanchere, mens West Ham kunne udbygge deres sejrsstime i mandagens Premier League-opgør mellem de to mandskaber.

West Ham var spilstyrende i første halvleg, men det var værterne fra Aston Villa, der fik første halvlegs bedste tilbud, da Wesley kom til et fint hovedstødsforsøg efter knap et kvarters spil.

Det var dog ikke scoringschancerne, der var det mest opsigtsvækkende i første halvleg.

I stedet var det infighten mellem de to Aston Villa-holdkammerater Anwar El Ghazi og Tyrone Mings.

El Ghazi så nærmest ud til at nikke Mings en skalle, og i sidste ende måtte de to kamphaner skilles ad af de resterende spillere på banen.

VAR blev også brugt til at se situationen igennem, men kampens dommer Mike Dean skred ikke til handling efter gennemsynet.

John McGinn havde et fint skud fra kanten af feltet efter pausen, men anden halvlegs dramatiske højdepunkt blev igen en disciplinær situation.

Arthur Masuaku modtog sit andet gule kort efter 67 minutters spil, og så havde Aston Villa godt tyve minutter til at jagte en sejr med en mand i overtal.

Det lykkedes dog ikke hjemmeholdet at omsætte overtallet til en sejrsgivende scoring, og de to mandskaber måtte derfor forlade grønsvære med et point hver.

Opgøret endte 0-0, og Aston Villa kravler lige akkurat over nedrykningsstregen i Premier League med det ene point.


Af Daniel Laursen

11 kommentarer

haraltidret 22:56          
Håber Aston Villa´s Wesley for karantæne for sit ynkelige forsøg på at filme sig til et straffespark i overtiden af aftenens kamp. Og hvorfor sparker han ikke bare bolden i kassen..?
BKF 22:57          
Generelt en rodebutik af en fodboldkamp. Masser af intensitet og fight, men ALT for lidt kvalitet. Og så synes jeg begge hold satser for lidt. Lidt som om begge hold var bange for at tabe..
StoutPåStadion 23:02          
Vildt at begge hold har store chancer i overtiden - men begge spillere vælger at forsøge film. Ved de ikke at VAR opdager det, eller hva fanden er logikken bag?
Villafan1 23:10          
Nobel forsøgte også at filme sig til straffe - han havde gult i forvejen
Muqqi 23:31          
Hvordan Mike Dean stadig er PL dommer er mig en gåde. Manden går mere op i at skabe opmærksomhed om sig selv, end at dømme ordentligt. Samtidig er det jo skandaløst, at man har indført VAR når dommeren nægter at bruge det.
Fantastisk kampånd Hammers viser efter det forkert dømte røde kort. Vil ikke sælge Declan Rice for under en milliard, han er simpelthen så fantastisk dygtig.
haraltidret 23:51          
Vildt at begge hold har store chancer i overtiden - men begge spillere vælger at forsøge film. Ved de ikke at VAR opdager det, eller hva fanden er logikken bag?


Ja jeg forstår heller ikke logikken bag de helt åbentlyse forsøg på film, når spillerne burde vide, at VAR opfanger den slags narrestreger. Jeg har dog især svært ved at forstå Wesley´s klodsede og ynkelige forsøg på film, i en situation hvor han faktisk havde mulighed for at sparke bolden i kassen. Så vidt jeg ved har FA før sæsonen meldt ud, at man ville straffe den slags skuespil på efterbestilling. Og i Wesley´s tilfælde kan der ikke være tvivl om, at han skal have karantæne for hans fortolkning af svanens død i West Hams straffesparksfelt.
Pantic 00:27          
Som jeg så den i replay, så er bolden løbet fra Wesley, og derefter det latterlige skuespil.

Så kun anden halvleg, men hold op kvaliteten var lav. Aston Villa var eksperter i dumme beslutninger og varme bolden. West Ham gjorde en fornuftig figur efter det røde kort.
Søndag 13. oktober