LeoVegas.dk ready? betfair Casino Casino24 Advertisement

Hollænder sendte FCN ud i pokalmørket

| Sydbank Pokalen | 10 kommentarer
Highlights: FC Nordsjælland sejrede efter sent AGF-selvmål
Highlights: Lækkert Lobjanidze-lob sendte Randers FC på sejrskurs
Carsten V. Jensen om Kasper Hjulmands kontraktsituation: Kasper er vores førsteprioritet
Andreas Skov Olsen: Det var vigtigt at få brudt den dårlige stime
Highlights: Flot Andreas Skov Olsen-scoring sikrede Nordsjælland alle tre point i slutminutterne
Hollænder sendte FCN ud i pokalmørket
Foto: Getty Images / Lars Rønbøg
Vendsyssels hollandske offensivspiller Ninos Gouriye blev matchvinder, da nordjyderne onsdag aften vandt 1-0 over FC Nordsjælland i Sydbank Pokalen.

FC Nordsjælland lagde onsdag aften stadion til pokalottendedelsfinalen, hvor de fik besøg af Vendsyssel FF. 

Kasper Hjulmand ændrede på to positioner i forhold til kampen mod SønderjyskE og sendte Peter Vindahl på mål og Mohammed Kudus i aktion i forreste geled, mens Vendsyssel skiftede seks mand og gav debut til Allan Høvenhoff fra start.

Kampen blev ikke sendt på tv, men ifølge Vendsyssels Twitter-profil, var hjemmeholdet mest på bolden i kampens indledning, uden at det dog blev til chancer.

FCN havde optræk til flere chancer, men Michael Tørnes i Vendsyssel-målet havde styr på det, som han blev budt.

I stedet slog de nordjyske gæster til i den anden ende. Ninos Gouriye trak ifølge FCN's Twitter-profil ind i banen og sparkede den fladt i nettet ved forreste stolpe. Vendsyssel kunne derfor gå til pause med en 1-0-føring.

I anden halvleg fortsatte FCN med at teste Tørnes i målet, men keeperen holdt koncentrationen og var på plads, når der var brug for det.

Hjemmeholdet sad på det meste, men manglede skarpheden i afslutningerne. Det endte også med at løbe ud i sandet for dem, selvom både Andreas Skov Olsen og Godsway Donyoh havde fine muligheder efter pausen.

FCN sendte mange folk med frem i slutfasen og forsøgte at fremtvinge forlænget spilletid. Med få minutter igen fik Victor Nelsson en kæmpe chance, men midt for mål headede han bolden forbi.

Minuttet senere kunne Vendsyssel endegyldigt have lukket opgøret, men heller ikke de kunne få bolden i kassen. 

Der var pres mod Tørnes' mål til sidst i den seks minutter lange tillægstid, men Jens Berthel Askous tropper holdt hjem.

Det endte med en 1-0-sejr til Vendsyssel, som dermed bookede billet til kvartfinalerne i Sydbank Pokalen. Vendsyssel skal næste gang op mod Brøndby på hjemmebane.


Se Premier League, Superliga og Europa League   Kom i gang nu på Eurosport Player 
Advertisement

Af Nanna Møller Karlsen
Onsdag 19. december
Tirsdag 18. december