Luk

Holland vil have tilskuere tilbage: Klubber lider

| Æresdivisionen | 0 kommentarer

Infoboks

Det hollandske fodboldforbund anmoder myndighederne om lov til at lukke et begrænset antal tilskuere ind fra januar, for klubberne lider økonomisk og risikerer konkurs.

I England er der så småt blevet åbnet op for tilskuernes tilbagevenden på stadion, og i Holland håber fodboldforbundet også, at fansene er på vej retur til lægterne.

Forbundet sender lørdag en appel til de hollandske myndigheder om at tillade tilskuere fra januar, for klubberne lider økonomisk.

- Januar er en meget vigtig måned for os. Vi håber virkelig at få lov at tillade et begrænset antal tilskuere igen, for hvis det tager meget længere tid, vil skaden for klubberne før eller siden være for høje, siger forbundets direktør, Eric Gudde.

- Ingen drager fordel af det, hvis klubber kollapser, og vi vil forhindre det ved at se på mulighederne i tide og tage et skridt fremad.

Uden stadionindtægter mister klubberne omkring 60 procent af deres omsætning, og selv hvis der bliver åbnet op for tilskuere, kan tabet blive større.

Eric Gudde siger således, at det er usikkert, hvorvidt fans vil købe sæsonkort til næste år, og om de nuværende sæsonkortholdere vil anmode om en refusion i denne sæson.


Af Sara Margren
Onsdag 27. januar
Tirsdag 26. januar