Niels Christian Holmstrøm kan ikke nikke genkendende til den kritik Ståle Solbakken har fremført af FCK's bestyrelse som ikke-interesserede i fodbolden.
Søndag aften lukkede Ståle Solbakken for alvor op for, hvordan han havde oplevet forløbet før, under og efter sin fyring fra FC København.
En af de største kritikpunkter, som den norske træner fremførte var, at den siddende bestyrelse hverken interesserer sig eller har forstand på fodbold.
Indtil sidste år var Niels Christian Holmstrøm en del af den bestyrelse, og han kan slet ikke genkende den kritik, som Ståle Solbakken fremførte.
Han peger på, at en bestyrelse ikke bør indfinde sig for ofte på træningsanlægget og udtale sig offentligt om det sportslige.
- Min tilgang er, at du gerne må have fem strittende fingre indadtil og have diskussioner, for det er det, der bringer os videre, men udadtil er du som en knyttet næve. Den respekt har Ståle Solbakken altid fået, og derfor bliver jeg ked af det og irriteret, når han giver udtryk for, at bestyrelsen hverken har interesseret sig for eller blandet sig i, hvad der har foregået.
- Den del vil jeg gerne udstede et dementi for. Selvfølgelig er bestyrelsen interesseret i fodbolden, som er en væsentlig del af forretningen, men der er også andre væsentlige dele, der holder sammen på det. Jeg kan sige, at de indstillinger som Ståle og jeg lavede i min tid aldrig er blevet afvist af bestyrelsen, siger Niels Christian Holmstrøm til Eurosport.
Niels Christian Holmstrøm har også været sportsdirektør hos FC København fra 1999 til 2006.
6 kommentarer
Seier om Skjærbæk
- Han (Erik Skjærbæk, red.) havde selv købt sig ind i Parken på grund af de ejendomme og Lalandia, der hørte med. Han havde haft klubben i halvandet år uden at have set dem spille. Dengang havde Saxo Bank en loge derinde, så jeg inviterede ham ind og se en kamp med hans eget hold. Jeg tror faktisk, det var den kamp, der var den første kamp, han nogensinde så. Det var ham, der overbeviste mig om, at jeg skulle sige ja.
https://www.tipsbladet.dk/nyhed/superliga/lars-seier-koebte-fck-aktier-foran-hedgefond-de-blev-ret-irriterede
Det er jo derfor at Ståle som manager var sådan et strategisk fejlskud, for man fjerner næsten alle der kan give ham kvalificeret modspil i processen: Uden en sportsdirektør er der ikke nogen der kan sige nej og tage kampen undervejs, så resultatet de sidder med i dag var uundgåeligt - omend det sagtens kunne være håndteret bedre.
Selv englænderne har efterhånden sparket den almægtige manager på porten, for det fungerer sjældent i praksis og efterlader store huller i organisationen når vedkommende smutter. Se bare United efter Fergie, for de manglede ingen forudsætninger for at blive ved med at dominere.
Den eneste Ståle kan være sur på er ham selv, for det er ham der har taget alle beslutningerne undervejs. Måden han røg ud på er skammelig, men det er nu engang managerens lod at alting hænger på ham. Det er jo derfor man sjældent giver folk for mange kasketter på i organisationen.
Parløbet med Ståle og Johan Lange fungerede ganske fint... arvetageren efter Lange, nåede knapt at sætte sig i stolen, førend Ståle var fyret... Nu er der en Teknisk Direktør på 26 år i FCK, som ganske vist er noget af en kapacitet i forhold til sin alder... men stadigvæk ved at finde sig til rette... ingen sportsdirektør og en ny træner der vil indføre et nyt system og fjerne det mest grundliggende i FCKs spillestil under Ståle.
Indkørningsfasen kommer til at indeholde mange skuffelser.. spørgsmålet er om der når at komme successer inden rebet skæres over til Thorup.