




Rosenborg tog søndag imod Sandefjord i Eliteserien.
Hjemmeholdet havde tidligere FCK-wing Carlo Holse med på højrekanten, hvor han har fået massere af spilletid i de seneste måneder.
Rosenborg lå inden kampen på en femteplads, mens gæsterne kom til kampen på en 11.-plads og uden en sejr i de seneste fire kampe.
Det var Rosenborg og Carlo Holse der lagde bedst fra land, da danskeren satte bolden i kassen allerede efter syv minutters spil.
Ti minutter senere var den gal igen, Stefano Vecchia gjorde det til 2-0 for hjemmeholdet, med en scoring hvor det umiddelbart lignede en Holse-assist, men den blev ikke givet.
Det var dog ikke så vigtigt, for tre minutter senere satte Carlo Holse selv bolden i kassen igen, og så stod den 3-0 efter blot 20 minutter.
I anden halvleg gjorde Dino Islamovic det til 4-0, inden Alexander Ruud Tveter dukkede op og pyntede resultatet for gæsterne, da han reducerede til 1-4, hvilket også blev kampens resultat.
Carlo Holse, der var kampens store oplevelse, blev skiftet ud med et kvarter igen.
Med sejren indtager Rosenborg tredjepladsen i Eliteserien, og Carlo Holse har nu lavet 5 mål og 5 assists i 22 kampe i Eliteserien.


Rosenborg
Sandefjord
Norge Eliteserien






























