Åge Hareide har god gavn af danske Carlo Holse i Rosenborg, og offensivspilleren bliver brugt på lidt forskellige positioner på det norske hold.
22-årige Holse ville dog helst spille på én fast position, og allerhest på kanten, hvor han føler, han er bedst.
- Jeg kunne godt tænke mig at spille mere på en fast position. Det er målet at etablere mig på en fast position, så jeg kan udvikle og bevise mig der, siger Carlo Holse til Adresseavisen.
- Selvfølgelig kan jeg bedst lide at spille på kanten, og det ved Åge også godt. Men jeg synes, at det går fint. Jeg er glad for spiller meget, så jeg er tilfreds.
Carlo Holse spiller primært højrekant, men han er også blevet brugt i venstre side, som central midtbanespiller og som offensiv midtbanespiller.
Han har scoret fire mål og leveret otte oplæg i 23 kampe i denne sæson.


Rosenborg
Norge Eliteserien




























