AC Horsens har købt Hvidovre-topscorer Lirim Qamili, der var en ganske stor profil i 1. division i sidste sæson.
Horsens-træner Jonas Dal har set offensivspillerens eksplosive udvikling fra tætteste hold i sidste sæson i FC Fredericia.
- Jeg har været cheftræner for FC Fredericia i to år, og jeg har set, hvordan Lirim Qamili har lagt enormt meget på sit spil fra forrige sæson til den, vi lige er gået ud af i den næstbedste række, siger Jonas Dal.
- Han har simpelthen taget et kvantespring. Han har allerede en god pakke, men han har også rigtig gode forudsætninger for at udvikle sig endnu mere, og vi tror på, at han kan gøre det her hos os, hvor han bliver en del af et fuldtidssetup og kan koncentrere sig om at spile fodbold.
- Det er ikke sikkert, at der sker fra dag ét, men vi tror på, at han bliver en profil i AC Horsens og brænder rækken af.
Jonas Dal mener, at Qamili er kommet meget fra baghjul i Hvidovre.
- Lirim Qamili er en stille dræber, der er kommet lidt fra baghjul i Hvidovre, som har en trup med store navne, men de har været nødt til at finde plads til ham, fordi han er blevet så god.
- Han er en høj, hurtig og robust spiller, der er god med bolden, og han kan både sætte en mand stående og med finter, og derudover er han dygtig i hovedspillet. Vi glæder os til at se Lirim Qamili i den gule trøje.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere

AC Horsens
Hvidovre IF
3F Superliga































